HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Gode vine - lige nu!

Skrevet d. 2 November 2001

Denne uge byder på en håndfuld gode vinoplevelser i prisklasser for enhver pengepung. Jeg håber at i kan bruge dette som inspiration til at finde nogle gode vine, som også er til at betale. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at få månedens tips mht. til de lidt dyrere vine, som skal ligge lidt, eller mange år, alt efter temperament.

God jagt.
 
Billig, men god, 20-40 Kr.
 
Fakta
Nero d'Avola 2000, Sicilien - kr. 29,95 

Rigtig god rødvin, med masser af frugt og tyngde, dejlig sødme og moden frugt. En vin i den kraftige ende, men med harmoni. Perfekt til kraftige pastaretter og kraftige faste oste a la emmentaler og parmesan.
 
Mellem vin, 40-60 Kr.
 
Erik Sørensens vinhandel
Clos Fantine 1999, Faugéres, Languedoc - kr. 69,-

Virkelig en kraftfuld vin, med en flot næse af lakrids og modne solbær, meget fed i smagen og lang eftersmag. Brug den til kraftige bøffer og kraftige saucer, da den vil blæse lyst kød af tallerkenen.
 
Vinoteket Gentoftegade
Bon homme VDR 2000, Minervous - kr. 48,-

Lad vinen ilte en times tid, og der fremkommer meget krydrede frugter og god intens eftersmag, bør nydes til kraftige sammenkogte kødretter, med masser af flåede tomater eller peberfrugter.
 
Vine 60-100 Kr.

Vinoteket Gentoftegade.
Domaine Boire de Maurel, Esprite d'Automme 2000 - kr. 75,-

Her er der en kommende kult-vin, da den er så koncentreret, at den først viser sit fulde potentiale dagen efter den er blevet åbnet, hvis der da er noget tilbage. Meget flot krydret duft og meget koncentrerede druer og masser af tæt teksture og harmoni i syre og sødme. Denne vin vil helt klart blive endnu mere elegant om et 1/2 års tid, men viser allerede nu et stort potentiale.
 
Frederiksberg vinhandel.
Chateau  L Èuziére 1998, Pic saint Loup, Languedoc - kr. 85,-

Dette er producentens mellem-vin, da den også fås i en special cuvé-udgave, men denne vin indeholder alt hvad der skal til, lakrids, frugt og modne druer samt en masse solskin.
 
Dette var alt for denne gang, håber at i får nydt et lille glas vin, om ikke andet, så siges det at gavne blod-kredsløbet.

Gode links!
www.vinoteket.dk
www.fakta.dk
www.es-vin.dk
www.frederiksberg-vin.dk



Se alle artikler