Valentine MorgenbakkeSkrevet d. 3 Februar 2002Amerikanske pandekager med sirup, friske italienske asparges med dilddressing, champignons med baconsvøb, passions-appelsinjuice og masser af modne frugter
Pandekagerne
1,25 dl mælk
lidt øl
1 æg
2 spsk brun farin
45 g fint majsmel
1 knsp kardemomme
1 knsp ingefær
ahornsirup
smør til stegning
Asparges
8 asparges
salt, sukker og smør
Dip
2 spsk buko frisk ost
1 tsk dijon sennep
1 tsk citronsaft
salt og peber
hakket dild
Champignon med baconsvøb
2 grillpinde
10 champignon
10 skiver bacon
Juicen
5 appelsiner
3 modne passionsfrugter (skal være godt rynkede)
Pandekagerne
Mælk, øl, æg og sukker røres til sukkeret er opløst. Tilsæt krydderierne og mel, der sigtes i dejen. Bages på en varm pande, som smøres med lidt smør.
Asparges
Roden brækkes af aspargesen. Lidt vand koges op med salt, sukker og lidt smør, og aspargesene anbringes heri under låg. Der slukkes for gryden og aspargesen trækker færdig. De må gerne bevare deres sprødhed og fine grønne farve.
Osten røres i med de andre ingredienser og smages til. Aspargesen tages op af gryden og lægges til afdrypning på klæde eller køkkenrulle. Aspargesen spises med fingrene og dyppes i ostedippen.
Champignon rulles med bacon og stikkes på en grillpind. Steges på pande til baconen er sprød.
Saften fra appelsinerne og indmaden fra passionsfrugterne køres hurtigt på en blender, evt. Sammen med et par isterninger, så de små kerner fra passionsfrugterne ikke slås i stykker. Juicen sigtes og serveres.
(Morgenmad serveret i sengen kan være en sjov leg, der skal nydes med hænder og sanser.)
Se alle artikler
|