| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Nyt tiltag i den københavnske vinverdenSkrevet d. 23 November 2001Her den anden dag, da jeg gik rundt inde i byen, kom jeg forbi Gl. Kongevej, KBH. Her har der i mange år ligget en lille vinhandel i nr. 88. Nu hedder den Frederiksberg Vin handel I/S. Jeg fik virkelig en positiv overraskelse da jeg kom forbi. Ude på fortorvet stod der på en vintønde, små smagsprøver på dagens vin, og der var information om butikken, der fornyligt har fået nye ejer og daglig leder. Jeg kunne ikke lade være med at gå indenfor i de lyse og venlige lokaler og hvor var det dejligt at komme ind i en vinbutik, hvor der var masser af plads, både til at komme rundt og med overskuelige hylder, og et rigtigt godt udvalg af vine fra hele verden. Henrik Lund som er daglig bestyrer og som tidligere har været hos Kjær & Sommerfeldt, har virkelig fået samlet nogle spændende ting på hylderne og lavet tiltag såsom en vinbørs i kælderen. Her kan man købe og sælge rigtig gode årgangsvine og der er rigtige mange gode og spændende vine i alle prisklasser lige fra 100 kr og op til Ch. Pétrus til flere tusinde kroner. Desuden bliver der arrangeret vinsmagninger 1 til 2 gange om måneden, med forskellige temaer, bl.a. her næste gang, 4/12-2001. Grand Cru smagning, med 5-6 forskellige top vine, hvor den ældste er fra Ch. Talbot 1970. (begrænset antal pladser og tilmelding på forhånd, pris 400 kr.) Så der er noget for enhver smag. Som sagt så var der mange gode vine på hylderne, men jeg faldt specielt over en vin fra området Cotes de Thongue i Sydfrankrig. Dette område har i mange år levet en glemt tilværelse, men har her i de sidste par år, virkelig formået at lave vine der falder i god smag. Der bliver satset især på at lave bløde fyldige vine, og med dejlig frugt-koncentration . Denne uges vin kommer fra Domaine la Condamine L’ Évêque Syrah, 2000. Cotes de Thongue. Vin de Pays. Vinen havde virkelig en dejlig duft af modne bær og sol. Smagen er fyldig og blød med noter af brombær og lidt lakrids. Eftersmagen er dejlig lang og varmer lidt. Vil egne sig rigtig godt til de lidt kraftigere kødretter, hvor der er brugt lidt provence krydderi eller til kraftige pastaretter med kød og god kraftig flødesauce. Pris 54,75 og 3 fl. For 140,- Flere informationer fås hos Frederiksberg vinhandel. Se alle artikler |