Persillerod

Skrevet d. 3 Februar 2003

Krydderurten persille, der bl.a. bruges som det grønne drys på maden kender vi alle, men persilleroden er knap så anvendt i den danske husholdning. Det hænder at man finder den på torvet eller solgt i bundter med andre grøntsager til en suppevisk.

For de mange haveejere, der er heldige at have et stykke jord at råde over er rodpersillen værd at sætte plads af til.
Den yder masser af grøn bladtop som kan anvendes på samme vis som kruspersillen og nærmest ligner glatbladet persille i udseende. Men vi får mere for pengene, for vi kan grave roden op og spise den i vintermånederne, hvor den er et forfriskende indslag i supper, ovnretter eller i den daglige råkost.

Persillerod menes at være en forædling af krydderurten persille. Planten stammer fra middelhavslandene. I oldtiden blev den brugt som lægemiddel og det var mest bladtoppen der brugtes i madlavningen. Den blev indført i England år 1548 og har været dyrket i Tyskland på samme tid. Roden ligner meget pastinak og de bliver ustandseligt forvekslet. Men uden bladtop er det alligevel muligt at kende forskel på dem idet pastinak bladtopbunden buler udad og persillerods bladtopbund buler indad. Roden er hårdfør og planten kan stå ude i jorden vinteren igennem.

Graver man roden op fjernes bladtoppen og kun rødderne kommes i sand og kan gemmes for vinteren. Bladtoppen kasseres ikke, men finthakkes og fryses ned eller den tørres og pulveriseres for derefter at kommes på glas eller pose. Fra Grækenland menes planten at have bredt sig til Italien og derfra op gennem Europa. I 1548 omtales planten i England og Tyskland, hvor der står at den bruges som krydderi i maden. I Danmark er den derimod ikke blevet kendt til andet end suppevisk. Det er en skam at den ikke er blevet ligeså populær som guleroden, for så havde den været billigere i handelen.