Suppetid...

Skrevet d. 16 Januar 2002

Supper er dejlige, sunde, varme og bløde, men først og fremmest fulde af kærlighed, liv og energi.
I det daglige tænker man ikke over, hvor meget en god suppe kan rette op på humøret, på tungsindet, på kalorieregnskabet og på stemningen en søndag aften foran Rejseholdet…man synker tilbage, mærker varmen brede sig i kroppen og lader al stress ligge.

Man kan gå og pusle med en suppe det meste af en eftermiddag; og man kan bikse den sammen i en fart og give den et sidste hurtigt skulderklap med blenderen inden servering. Der er noget kærligt ved at lave suppe, og ikke mindst ved at spise det. I Danmark har vi alt for længe glemt denne vidunderlige og billige hverdagsspise og kun nydt suppe i forbindelse med familiefest-treenigheden suppe-steg-is. Eller en sjælden gang vovet os ud i en eller anden fancy-spicy suppe fra fjerne himmelstrøg og sat liv og lemmer på spil for at nå frem til et nogenlunde spiseligt resultat.

Men netop hverdagen spiller en central rolle for suppe. Dagligdagen – der hvor det meste af livet leves; det er der man skal spise masser af dem og helst hver dag. Da jeg boede i Frankrig fik vi suppe hver dag, og jeg mener hver dag…min mor havde en filosofi om, at vi ikke blev syge, fik stærkere knogler og voksede bedre - altså ikke i bredden men i højden - af at spise suppe. Nogle gange hadede vi det, andre gange elskede vi det og så frem til måltidet med længsel.

- - -
Suppe er en sund, let og nærende ret, der kan nydes af alle; den vederkvæger og opliver Maven og gør den oplagt til at tage imod den mere kompakte Føde og fordøje den. 
                                                      Brillant-Savarin: Smagens Fysiologi

Suppe i hverdagen...
Hverdagen bød ikke på overdådige supper, men derimod fyldige, sunde grønsagssupper sprængfyldte med vitaminer og energi. På fransk har suppe to navne, det ene indgyder respekt og vilje, nemlig Bouillon og er kogt på kød. Det andet, Potage, bringer tankerne hen på det enkle og rustikke og er en god Bouillon fyldt med grønsager og rødder. Om vinteren var der Potage hver dag – nogle uger den samme hver dag: Porresuppe, gulerodssuppe, kartoffelsuppe. Altid frisklavet med masser af friskkværnet sort peber og revet god ost på toppen efter behag, sult og humør.

Når humøret var højt og vi havde lyst til noget smukt, blev der lavet ærte-, græskar- eller hvidløgsuppe med brød og masser af ost.  Ærte- og græskarsuppe har den smukkeste grønne og orange farve, når den serveres rygende varm i store hvide skåle – det er godt for øjet og for hjernen i den kolde tid! Og det smager så godt, så godt.

Til en smuk ærtesuppe bruges ca. 1½ liter god fond, en håndfuld spinat (gerne frosset), det hvide af 2 porrer og en lille pose frosne ærter. Kog fonden med de groft skårne porrer i ca. 10 minutter, kom spinaten og ærterne i, mens suppen endnu er varm. Blend det hele til suppen har en fin, men stadig lidt grov karakter. Smag til med fløde; jeg bruger ca. 1 dl. fløde, citronsaft fra 1-2 citroner, lidt salt og masser peber. Varmes forsigtigt ellers mistes den smukke farve.

Hvis man ved denne tid længes efter det sydlige Frankrig og ikke mindst det vidunderlige køkken i Provence, kan man styrke hukommelsen om aftenerne på terrassen med cikadesang i luften og drømme sig tilbage ved at lave en L’Aîgo Boulido eller mere mundret: en hvidløgssuppe. Tag 3-4  fed hvidløg per person, måske 12 i alt. Mas dem lidt, men lad endelig skrællen sidde på. Hvidløg og ca. 1 til 1½ liter vand koges med lidt salt i ca. 10 minutter. Så slukker du for vandet, tilsætter lidt timian, et par laurbærblade og masser af frisk salvie. Gryden dækkes til, og suppen trækker nu  i nogle timer. Derefter sies den og varmes forsigtigt. Inden servering ristes nogle skiver brød, ca. en skive per person, som dyppes med en god olivenolie og dækkes med rigeligt reven Gruyère (ost). Brødet lægges i små tallerkner og suppen hældes over. Bon appetit.

Find flere suppeopskrifter her...