HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Vinene fra Alsace

Skrevet d. 28 August 2001

Et af europas gemte perler af vinområder er Alsace i Nordøstfrankrig.

Området er beliggende syd for Strasbourg, og ligger mellem bjergkæden Vosges og floden Rhinen, og strækker sig over ca 170 km. 

Når det gælder Alsaces vin er man nødt til at tale om de forskellige druetyper.

Der er 7 ædle druer: Sylvaner, Pinot blanc, Riesling, Muscat d’Alsace, Tokay Pinot gris, Gewurtztraminer og endelig Pinot Noir.

Derefter skal man kigge på hvilket område (kommune), og om det er AOC Alsace, eller AOC Alsace Grand Cru. Der er officielt 50 Grand Cru marker i Alsace.

Hvis der på en AOC Alsace flaske er benævnt en af de 7 ædle druer, så skal den være lavet 100% på denne drue. Hvis der står ”Edelzwicker” eller bare et firma navn, så er det en blandingsvin, af områdets druetyper. 

På en AOC Alsace Grand Cru, må kun benyttes 4 drue typer: Riesling, Gewurtztraminer, Tokay Pinot Gris og Muscat. Og ligeledes skal det fremgå af etiketten fra hvilken af de 50 Grand Cru marker den stammer. Derudover er der krav til minimum alkohol indhold, hvilket er 12,5 % for Tokay Pinot Gris og Gewurtztraminer, og 11% for Riesling og Muscat.

Der findes også en specialitet fra området og det er når druerne bliver høstet sent. Der er to former for sent høstet druer, VT (Vendanges Tardives) og SGN (sèlection de grains nobles). For begge typer vin gælder det, at de kun er lavet 100% på en drue type og på druerne Riesling, Tokay Pinot Gris, Gewurtztraminer, og Muscat. Det vil sige at det ikke nødvendigvis er en Grand Cru mark. Desuden er der store krav til alkohol indhold, og druerne er kun håndplukket. Høsten foregår ca. 3-6  uger efter den normale høst. Endeligt skal vinen kontrolleres både ved høst tidspunkt, og ca. et år efter, for at se om vinen har de kvaliteter og typiske karakter som en VT eller SGN vin skal indeholde.

For druer der skal bruges til SGN, er det yderligere et krav at druerne er angrebet af "ædel rådskab" (botrytis cinerea), derfor bliver druerne nærmest plukket enkeltvis, for at opnå denne super koncentrerede sødme og samtidig en harmonisk syre.



Se alle artikler