Påske

Skrevet d. 26 Marts 2002

Oprindeligt fejrede man ikke påske, men at foråret kom. Påske betyder 'forbigang' (det vil sige, dødens forbigang) og ordet stammer fra 2. Mosebog. Grundlæggende kan man sige, at påsken, ud over at være en forårsfest, har to historier at fortælle - en jødisk og en kristen.

Den jødiske historie fortæller om, hvordan påsken fejres for at huske, da Moses førte sit folk - Israelitterne -  ud af Ægypten, hvor de var fanger. Moses bad den Ægyptiske hersker Faraoen om lov til, at føre sit folk ud af landet, men uden held. Så sendte Israelitternes gud de ti plager ned over Ægypten, som blandt andet indeholdt kvægpest, hagl og mørke.

Faraoen overgav sig ikke, før den sidste plage kom. Israelitterne havde af deres gud fået besked på, at forberede deres rejse og at tilberede et lam som et festmåltid og smøre noget af dets blod på dørstolpen til deres huse. Den sidste plage var nemlig en dødsengel, der dræbte alle førstefødte i alle huse, undtagen dem, som havde blod på deres dørstolper. Dette fik Faraoen til, at lade Israelitterne forlade landet med Moses.

Da Israelitterne ikke havde meget tid til deres forberedelser til rejsen, havde de bagt brød, der ikke havde tid til at hæve - dette var usyrnet brød, som stadig spises den dag i dag i påsken.

Den kristne historie omhandler, hvordan Jesus ville fejre den jødiske påske i Jerusalem med sine disciple. Han kom til Jerusalem søndagen før påske, og blev hyldet som en konge og der blev lagt palmeblade for hans fødder på vejen, hvor man gik. Derfor har denne dag navnet palmesøndag.

Jesus og hans disciple spiste aftensmad sammen om torsdagen før helligdagen. Jesus vaskede inden måltidet sine disciples fødder, for at symbolisere at ingen var hævet over andre. Dagen hedder således Skærtorsdag, da skær betyder ren. Selve måltidet blev som bekendt Jesus sidste og kaldes for Den sidste nadver. Nadver betyder aftensmad.

Om natten blev Jesus arresteret, og dagen efter blev han henrettet ved korsfæstelse. Hans død var en stor sorg, og dagen kaldes derfor Langfredag. Jesus blev efter sin død, lagt i en stenhøj. Nogle kvinder, der havde vandret med Jesus opdagede om søndagen, at graven var tom. Jesus åbenbarede sig for dem og forklarede dem, at han var genopstået fra de døde. Jesus viste sig flere gange herefter, men 40 dage efter påskesøndag, forlod han dem endeligt. Denne dag kaldes derfor for Kristi Himmelfartsdag.

Rent beregningsmæssigt, ligger således påskesøndag på den første søndag efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn. Palmesøndag er søndagen før påskesøndag, og skærtorsdag og langfredag er torsdag og fredag før påskesøndag. Kristi Himmelfartsdag er 40 dage efter påskesøndag.

Skikken med, at lave påskeæg, ved man ikke med sikkerhed hvorfra stammer. Men traditionen er meget gammel og findes i det meste af Europa. Det var på påskedag, at man fik påskeæg, men før i tiden var det rigtige dekorerede æg, der blev givet, mens det i dag ofte er chokoladeæg og lignende.

Ægget er et gammelt symbol. Før kristendommen "overtog" påsken som en kristen fest,  var ægget et symbol på nyt liv. Omkring forårsjævndøgn begynder hønen igen at lægge æg efter en lang vinter, og kyllinger klækkes derfor på denne tid. Efter at forårsfesten overgik til at være en kirkelig fest, har ægget som symbol varet ved, dog nu også som et symbol på Jesus opstandelse.

Der er også mange andre symboler end ægget i påsken. For eksempel er påskelammet et symbol på Jesus som henrettes, som offerlam, for vores synder. Påskelammets blod redede også Israelitterne, da de skulle ud af Ægypten.

Der har igennem tiderne også været mange skikke i påsken. De fleste udføres ikke mere i dag, men er alligevel spændende at høre om. En af dem er, at man skærtorsdag skulle medbringe det førstlagte æg fra en høne, til gudstjeneste i kirken. Så kunne man se, hvem af kvinderne, som var hekse. En anden skik er, at man skærtorsdag, som jo var en renselsens dag, hængte sit tøj og sengetøj ud til luftning. Så kom der ikke møl eller lopper heri. Tidlig påskemorgen var det også tidligere tradition, at se forårssolen "danse". Denne tradition er nu "flyttet" til pinsen i stedet.

Rundt om i Europa er der mange andre skikke forbundet med påske. En af dem er, at man i 40 dage efter påskesøndag brænder levende lys, for at symbolisere at Jesus var sammen med sine disciple i 40 dage efter opstandelse. I Norge skulle man i katolsk tid, huske Langfredag ved, at påtage sit ekstra meget arbejde. Børnene måtte ikke lege og skulle være stille, og nogle lagde småsten i skoene for at huske Jesus lidelser på denne dag.

Påskeharen er også efterhånden en del af påsketraditionen i Danmark. Påskeharen stammer fra Tyskland, og det er egentligt lidt overraskende, at den kommer til Danmark, fordi man i gamle dage tog afstand til haren, både fordi at det var et skadedyr, der ødelagde afgrøderne, og fordi at man mente at Fanden kunne tage form som en hare. Det er derfor først efter år 1900, at overtroen er glemt og påskeharen bliver en del af påsken. Nogle steder er det påskeharen, som gemmer påskeæggene som børnene så skal finde, påskesøndag.

Gækkebreve er vel nok den tradition, som de fleste forbinder med påsken. Oprindeligt hed de ikke gækkebreve, men bindebreve, som kan spores tilbage til 1600-tallet  - navnet stammer vist nok fra en lille snor med små knuder på der skulle løses op, som brevet var forsynet med. Gækkebrevet indeholder typisk et lille vers, og modtageren skal så gætte hvem afsenderen er. Hvis afsenderen gættes, skal denne give et påskeæg til modtageren og hvis ikke skal denne selv modtage et. Andre varianter har før i tiden været, at der ikke var tale om påskeæg som belønning, men et kys, en fest eller måske endda et ægteskab.

Påsketid var også forbundet med forskellige lege, der ofte indeholdt påskeæg. En af de gamle traditionelle lege, som børnene legede påskedag var, at trille påskeæg. Det gjaldt således om, at trille sit æg længst eller om at ramme de andre æg, som man så vandt. En anden leg var, at "Pikke håndæg". Dette gik ud på, at man bankede to ægs spidse ender mod hinanden og det æg som ikke gik i stykker havde vundet. At "pippe påskeæg" var en leg, hvor forældrene gemte påskeæg forskellige steder, som børnene så skulle finde. Nogle af disse lege kender vi stadig i dag, men flere og flere går desværre i glemmebogen.

I dag vil mange sikkert forbinde påsken med, påskefrokost og påskeøl. Påskeøl er traditionen tro, en øl med højere alkoholprocent en almindelig øl og en mere sødlig smag. Påskeøl sælges kun omkring påske. De bedst kendte eksempler på disse er vel Tuborg Påskebryg og Carls Påske. Ofte omtales dagen, hvor påskeøllene udgives, som P-dag og det er en dag, som specielt studerende ser meget frem til og ofte vil undervisning denne dag være forgæves...

Andre påskelinks

Tuborg Kylle Kylle
http://www.kyllekylle.dk/

Beregning af hvornår påsken falder
http://www.folkekirken.dk/Leksikon/helligdag.htm

Påskeæg og Gækkebreve
http://www.detsker.nu/paaske/