HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Kaffens historie del 2 af 2

Skrevet d. 7 April 2002

Tekst og billeder fra www.kaffeinfo.dk

ÅR 1700 - Tankernes mælk
Frem til begyndelsen af 1700-tallet var araberne ene om at dyrke kaffe. Da kaffeplanten først blev dyrket uden for Arabien, blev kaffe hurtigt en populær drik. Sultan Selim den Første blev den hede drik udbredt i takt med, at han erobrede både Egypten og store dele af Mellemøsten. Tyrkerne fik også fat i nogle kaffeplanter, men trods ihærdige forsøg lykkedes forsøget med at få planterne til at formere sig ikke. Kaffeplanten kunne ikke gro i det tyrkiske klima.
Selv om tyrkerne måtte importere kaffe, blev den meget populær. Kaffehuse åbnede mange steder i landet, og blev det foretrukne mødested for mændene. Kaffehusene blev betegnet som "De dannedes skole", og drikken omtaltes som "Skakspillernes og tankernes mælk".

Café kulturen grundlægges
Kaffen blev introduceret til europæerne i Venedig. I 1615 importerede italienske købmænd de første sække med kaffe til byens besiddelser i det østlige Middelhav. I 1683 åbnede den første kaffebutik dørene i Venedig. Italienerne og de øvrige europæere lærte hurtigt at drikke kaffe.
I dag er caféer en del af bybilledet i København, London, Amsterdam, Venedig og Wien. For det var faktisk en driftig østrigsk handelsmand, der grundlagde café kulturen, da han i 1683 kom i besiddelse af 500 baller kaffe. Han startede det første kaffehus, hvor kaffe tilberedt på tyrkisk manér ikke faldt helt i wienernes smag. Men da indehaveren fandt på at søde med honning og mildne smagen med varm mælk, faldt wienerne for kaffen. Den dag i dag er Wien det sted i verden, hvor wienere og turister kan smage på flest forskellige typer af kaffe.

Danmark 1700 - Kaffen kommer
I begyndelsen af 1660’erne dukkede kaffe for alvor op i Danmark. Men ikke alle var lige begejstrede. Hofpoeten Anders Bording skrev således i 1669 om "sligt fremmed kram":

"I disse tider oplever man at noget nyt og sært føres til de nordiske lande. Man kalder det "sukkerlade", "the" og "koffi". Men, om det er til nogen som helst gavn for danskerne, har jeg svært ved at finde ud af. Mange lovpriser det ellers og meget bliver skrevet om det. At det er et lægemiddel, som kan drive alverdens sygdomme på flugt. Dog synes det mig mere, at være virksomt af navn end af gavn. Jeg priser humle-øl og andre kendte drikke, frem for sligt fremmed kram, hvis kraft jeg ikke kender. Lad Indian og Tyrk fylde sig med sådant. Jeg har øl, vin og mjød, og det er hjælp nok til mig."

Danmark 1700 - Kaffesøstre og Madam Blå
Trods dette blev kaffe hurtigt – i løbet af 1700-tallet - samlingspunktet for datidens fruer og frøkener fra det bedre borgerskab. Madam Blå blev også for familien samlingspunktet. Tænk bare på Madam Blå, der altid stod og snurrede på komfuret i grisehandler Larsens hyggelige køkken – klar til en kaffetår, når gæster kiggede ind.

Danmark 1941 - Kafferationering
Umiddelbart inden Anden Verdenskrig var Danmark verdens mest kaffedrikkende nation. Danskerne havde simpelthen verdensrekorden i antallet af kopper kaffe indtaget pr. indbygger. 
Krigen betød, at mange danske kaffeelskere måtte undvære deres kaffe. I starten fandt kaffenyderne på at "strække" kaffen med surrogat, men i slutningen af 1941 fandtes der simpelthen ikke mere kaffe at strække på i Danmark. Selv om de fleste folk afskyede surrogatkaffe under krigen, så var der alligevel ét mærke, som formåede at bide sig fast. Nemlig "Richs". Den dag i dag er der faktisk folk, som bedre kan lide at drikke deres kaffe, når den er blandet op med Richs, så det gamle slogan: "Det er Richs – der driks" er stadig aktuelt.

Danmark 1950 - Kaffemaskines indtog
Efter krigen blev kaffe igen en populær drik. Kaffeforbruget steg, og kaffemaskinen holdt sit indtog i de fleste køkkener. Om det har været nogen fordel for kvaliteten, må der stilles et temmelig stort spørgsmålstegn ved! For mange kaffemaskiner varmer ikke vandet tilstrækkeligt højt op, og en tilkalket maskine tillader ikke vandet at løbe hurtigt nok igennem. Forbrugerstyrelsen laver jævnligt test af kaffemaskiner.

I slutningen af 90’erne begyndte stempelkander at finde vej til trendy køkkener og hjem. Tiden er et statussymbol, som kan signaleres ved at servere kaffe brygget i stempelkander på hjemmemalede bønner eller fra egen espressomaskine. Det er dog et fåtal, der brygger kaffe på denne måde. Kaffemaskinen er fast installation i næsten ethvert hjem – og på ethvert kontor! 

Tekst og billeder fra www.kaffeinfo.dk



Se alle artikler