 |  | |||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
| Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
  |
Det magiske brødSkrevet d. 28 April 2002Sådan lod også kunstneren Salvador Dalí sig forføre af den kulinariske verdens muligheder, men som et særegent præg, lod han sig ikke opsluge af den spiselige verden som en helhed, han kastede sin kærlighed på brødet i dets enkleste, reneste form og tillagde dets gyldne former magiske evner på højde med sit eget geni. Således tænkte og skrev Dalí engang om sin kunst: "Ikke én eneste dag går, uden at jeg rider ind i uendeligheden på fantasiens hest. Sandheden er, at jeg kun er en maskine, der - drevet frem af min underbevidsthed - af mine drømme, registrerer visioner og irrationelle åbenbaringer fra en obskur og sansefyldt verden. Mit mål er at male realistiske billeder af mine irrationelle tanker og ukendte forestillinger, så fantasiverdenen kommer til at fremstå med samme klarhed som den ydre verdens overvældende realitet." Dog malede han til trods for egne ord, oftest brødet med fotografisk nøjagtigthed, som for eksempel i det første og mest kendte af hans brødbilleder fra 1926, Basket of Bread. Basket of Bread (1926). Dalí lod sig opsluge og fascinere af brødet. For ham var hvert brød et mirakel opstået gennem en proces, som for ham fremstod som magisk. Vejen fra råvarer til dej til det færdige resultat, var for Dalí en verden omspændt med magi, forventninger og mirakler. Han kunne således vente ved ovnen med største frydefulde, intensive spænding, for blot at se hvilket under, der ville lade sig forløse af ovnens rygende varme denne gang. Brødet var for Dalí livsnødvendigt som det er for erkendelsen i nadveren, et universielt udtryksmiddel og i mange henseender en genstand for personlig sammenligning, da han også så brødet som et billede på sin egen eneståenhed, genialitet og uforudsigelige skabelsesevne. Et eksempel herpå er en beskrivelse han engang gjorde af sig selv og sit geni, som lød således: "Hver morgen, når jeg vågner, oplever jeg en ophøjet fryd... den fryd at være Salvador Dalì, og jeg spørger henrevet mig selv, hvilke vidunderlige ting han vil frembringe i dag, denne Salvador Dalì..." Samme uudsigelige fryd som det, at være Salvador Dalí, at være begavet med så stort et talent, samme fryd, længsel og nydelse lagde han i processen at skabe et brød. Brødet havde ikke blot symbolsk, men i lige så høj grad livsnødvendig værdi for ham, dels som traditionelt ernæringsmiddel fra det catalanske samfund han var opvokset i og elskede til sin død, men også som hans følelsers vej ud. Hele livet led Dalí af berøringsangst, selv i de 53 år han levde med Gala, vides der intet om fysisk nærhed. Dalí var en stor beundrer af skønhed, og fandt gennem sin skildring af denne en vej at udtrykke sin kærlighed. Dog var han en mand som alle andre, og især i sine senere år, begyndte erotikken at optage ham stærkt og lade sig afbillede i hans kunst. Også her var brødet hans budbringer. Tager man for eksempel et billede som ‘Catalansk Brød’, er man slet ikke i tvivl. Billedet har en stærkt erotisk undertone i og med, at brødet er gjort til et decideres fallisk symbol. Ikke alene er brødet uskyldigt spændt ud med en snor, der får dets form til at lede tankerne i retning af noget meget erekt, det er også dækket af et klæde på en sådan måde, at det er svært andet end at se det som et kondom. Hvad budskabet i billedet er, kan diskuteres nogen vil mene at Dalís egen frygt for impotens skinner igennem, mens andre vil se det som det stik modsatte, og et symbol for hans elskede catalanske folks storhed, men hvorom alting er, er det et stærkt symbolsk billede, og igen har brødet fået lov, at være budbringeren, den endelige udtryksform. Basket of Bread (1945). Både før og senere i Dalís enorme skabelse af unikke værker, kan man finde såvel surrealistiske som naturtro skildringer af brød. Dalís geni var utøjleligt, hvorfor han aldrig rigtigt lod sig presse ind i en afgrænset isme, skønt han i dag regnes for surrealist. En ting er dog sikkert, hele livet igennem lod Dalí sig fascinere af brød, først som livsvigtigt næringsmiddel, senere som udtryksform for tanker, drømme og visioner der ikke lod sig udtrykke via anden vej, og i sidste periode især som symbol for såvel religiøse som erotiske følelser og budskaber, da netop disse to størrelser fyldte meget i Dalís senere forståelse af livet. Den dag i dag fremstår mange af hans værker således som en umiskendelig hyldest til brødet, og det kan vi brød- og kunstelskere jo kun glæde os over. Se alle artikler | |||||||||||||||||||||
