HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Kager i Blågårdsgade (1)

Skrevet d. 12 Maj 2002

Madgal sendte Felicia på kagespisning i Blågårdsgade, og her er bedømmelserne.

Kagerne er bedømt på en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst.

Bedømmelserne er for caféerne i Blågårdsgade i forhold til hinanden, og kan ikke sættes i forhold til andre anmelderser på madgal.dk.

HVOR: Escobar, Blågårdsgade 29A, tlf. 35 39 96 06

HVEM: Thomas & Claus, og kokken Jacob (ny)

HVOR LÆNGE: Vi har haft stedet i ca. 1 år

JERES BEDSTE KAGE: Det er vores chokoladekage med glasur og valnødder! Den er helt hjemmelavet og serveres med dagens frugt og flødeskum eller creme fraiche. Opskriften er hemmelig, men den indeholder både juice og rigtig chokolade.

VELEGNET TIL: En café latte og hygge i sofaen! Noget af det specielle ved vores café er jo netop vores sofahjørne, det er som skabt til kage og hygge!

DET SPECIELLE VED JERES CAFÉ: Sofahjørnet! Og så er alt vores brød hjemmebagt, det lægger vi stor vægt på.

LIDT FAKTA: Stedet ligger lige ud til Blågårds Plads, og om lørdagen har man udsyn til Nørrebros økologiske torvedag. Det første der rammer én når man kommer ind er betjeningen. Store venlige smil og et hej med det samme, rigtig god kundekontakt. Der ud over er der en glad og hyggelig, men afslappet stemning, og publikum findes i alle aldre, dog uden at stedet bliver plaget af baby boom, som man ellers godt kan risikere i kvarteret. Det er muligt at bestille bord, og man kan både sidde inde og ude. I weekenderne kan man få en lækker brunch buffet for 79kr, og den er bestemt pengene værd. Sofahjørnet er placeret lige indenfor, og altså ikke i et hjørne.

KAGEFAKTA: Kagen blev serveret på en hvid tallerken, lækkert anrettet med lidt banan og melon, og så valgte jeg at få creme fraiche til. Stykkerne er meget store og kan sagtens deles mellem to venner uden at nogen går sultne derfra, da de også er meget mættende, trods deres luftige og bløde konsistens.

Smagen var god og chokoladeagtig, uden dog at være stærk. Valnødderne på toppen gav det heæt rigtige pift til smagsløgene.

Vægt/pris: 160g/25kr

Samlet vil jeg sige at det bestemt er en god kage til alle aldre, men måske en smule tam for trænede smagsløg. Alt i alt får den en karakter på 7,5, mens caféen som helhed får 8,5 points for sit udvalg, der også rummer vegetariske retter, og gode betjening, tommelfingeren op til Thomas & Claus!

HVOR: Floras Kaffebar, Blågårdsgade 27, tlf 35 39 00 18

HVEM: Kokken Frank og de søde piger

HVOR LÆNGE: Floras kaffebar var en af de første rigtige caféer her...vi har ligget her siden først i 1980'erne, ca. 20 år snart.

JERES BEDSTE KAGE: Nøddemazarintærte. Vi har også en rigtig god chokoladekage...nøddemazarinen er nu altså rigtig god, den indeholder rigtig marcipan, flere forskellige nødder og karamel, og så får I frisk frugt og flødeskum eller creme fraiche til. Eller begge dele hvis man vil.

VELEGNET TIL: Dessert. Eller måske hvis man har lyst til noget sødt og en kop kaffe hen ad aftenen, så ville jeg foreslå en café latte til.

DET SPECIELLE VED JERES CAFÉ: Vi har en skakternet porcelænstissemand hængende! Det er der nok ikke andre caféer der har. Og så har vi altid noget grimt kunst på væggene selvom det tit bliver skiftet, men det skal det være, det er grimt på en god måde, det giver stemning. Stemning, vi har masser af stemning. Og så er her kitsch.

LIDT FAKTA: Stedet er ikke så stort, og man risikerer at rende ind i en masse babyer, men ellers har de søde piger ret i deres beskrivelse af stedet. Og betjeningen er virkelig venlig, det var et par meget søde piger jeg talte med.Selvom stedets menukort er skrevet med kridt på en stor tavle, er det et fast menukort. Som pigerne siger, mange er stamkunder, og det kan de godt lide. Her er både indendørs og udendørs borde. Caféen har et fat tilbud på kaffe/kage for 45 kr.

KAGEFAKTA: Kagen blev serveret lækkert anrettet på en dybrød glastallerken med creme fraiche, jordbær og kiwi til, og det så rigtig godt ud! Selve smagen var sød og varm, en meget fyldig og markant nødde/karamelsmag. Konsistensen var massiv, tung og en smugle klæg, men som dessert med en stærk espresso til ville den være rigtig god.

Vægt/pris: 120g/28kr

Jeg har valgt at give kagen en karakter på 8 for sin stærke karakter. Caféen som helhed får samme karakter, 8, da stedet bestemt er hyggeligt, men baby-risiko og den lidt interne stemning trækker en smule ned, så helt op på 9 kom Floras Kaffebar ikke.

Fortsættes her...



Se alle artikler