Gud er rød

Skrevet d. 9 September 2002

Rødbeder kommer til os på denne årstid, og videre frem gennem hele vinteren, derfor faldt det mig meget let, at skrive et ord eller to omkring disse. Hvad tænkte han på, den gamle gud oppe i himlen, da han for rigtig mange år siden lavede en kartoffel om til en rødbede? Var han ung og vild, eller havde han lige indtaget to flasker af den gode bordeauxvin?

Historien fortæller det ikke, og vi finder nok aldrig ud af det.

Men en ting er helt sikkert, vi er mange, som takker denne herre for at have givet os en råvare så god og så sød, vi takker ham, når vi river den og blander olie, eddike og hvidløg i råkosten , hvorefter vi smager og finder lykke.

Vi takker ham for denne lille knold, som skrubbes og vaskes, hvorefter den ristes i god dansk smør. Ja, den skal ligefrem svømme i guldet, smørret skal bruges med maner.
Her står jeg med to store fede rødbeder og tænker, hvor er det egentlig vildt, at de er så hårde. Det er da helt vildt, at vand og væv kan skabe sådan en kraft. Det er også vildt, at en rødbede skal koge i op mod en time.

Rødbeder har den vildeste farve og jeg nyder at smøre rødbedesaft ud over tallerkener, fade, borde eller hvor jeg kan komme til det, faktisk er det ikke så svært at fjerne saften fra hænderne som folk siger. Med en lille gul citron, som man gnider over pletterne og herefter skrubber, vupti, vupti så er det væk.

List OBS; et godt tip, i de finere køkkener, eller bare dem med lidt mere tid til maden, kan rødbederne faktisk komme til at smage af mere, hvis man rister dem lidt på skæresiden, efter at man har flækket dem og så først kommer eddike og olie på.

Gud er rød...