| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Frokost St. Hansaften 23. juni i regnvejr –igen…. Igen!Skrevet d. 5 Juli 2004af Lisse Trads Familien i København tilbringer 5 uger i USA, Fynboerne var på arbejde, og Århus var så den eneste chance. Deroveni kom, at jeg selv var på en ”bette” lejr i Rebild. Det er 3. år i træk – og der er udmeldt, at det er sidste gang, at jeg er med til at arrangere denne ”komsammen-ferie”. Det er et lidt specielt arrangement, da det er for bedsteforældre og børnebørn. Det har været og er stadig en vældig succes, så stor, at det i år tog 1 time og 5 minutter at få alle de 50 pladser udsolgt. OG IGEN I ÅR VAR DET EN RIGTIG STOR OPLEVELSE. Faktisk næsten uden regn! Regnen kom lige, da ”festen var slut” kl. 13. Min fødselsdag var allerede godt brugt. Så hvad skulle jeg finde på? Et barnebarn var på ferie hos min mand. Så beslutningen blev: Vi mødes et sted og spiser frokost. Jeg blev afhentet i Rebild af datter og ældste barnebarn, og vi satte kursen mod Aalborg. Det skal lige siges, at jeg nåede et bad og en omklædning. OG SÅ KOM REGNEN. Der er en tendens til, at St. Hans enten er brændende varm eller drivende våd!
Jeg havde hørt en masse godt om et lille sted i Aalborg, der åbnede sidste år. Det hedder Caféministeriet og ligger på Mølleplads. Heldigvis havde jeg bestilt bord til 14.15, og lige præcis – hverken før eller senere – blev vi vist hen til bordet, der var anbragt på 1. sal mellem alle de andre fyldte pladser.
Stemningen var god, og tjeneren kom meget hurtigt. Han var vittig, men ikke sådan overvittig, lige tilpas – også efter de 2 teenagerbørns mening. Vi fik det lille meget beskedent udseende menukort, der dog bød på en del forskelligt, og det hele skulle vise sig at have en lille twist af ”Anderssein”. Efter noget svære valg bestemte vi os for 2 stjerneskud, en kyllingesalat, en sandwich og en clubtoast. Marie ville meget gerne have kyllingen i sin sandwich udskiftet med laks, og da tjeneren fornemmede dette, sagde han straks, at det naturligvis kunne lade sig gøre. Hurtigt kom bestik og drikkevarer på bordet. En lille detalje her: Til salaten kom der ikke en grillkniv, og det må da siges at være et godt valg. Alle 5 var vi særdeles godt tilfredse med maden. Jeg lagde specielt mærke til, at den sædvanlige bacon var udskiftet med ristet serranoskinke. Ikke noget med en masse ”fnadder” og snask. Det var de rene, gode og smagfulde råvarer.
Og prisen: disse 5 frokoster + 1 stor fadøl, ½ flaske vin og 2 store sodavand måtte vi slippe 464 kr. for! Billigt og godt. Så det er særdeles anbefalelsesværdigt – også selv om det ikke er ens fødselsdag! Se alle artikler |