Mere om mad i Tyrkiet

Skrevet d. 5 Juli 2004

af Eja Nilsson

Det tyrkiske køkken betragtes som et af de store i verden og med mange interessante retter og ideer. Det er et køkken mellem Øst og Vest - og slår bro mellem Orienten og vores vestlige madkultur. Derfor dufter det i det tyrkiske køkken: hvidløg, mynte, kanel, sort peber… Krydderibasarerne er et obligatorisk must i en tyrkisk by, og der kan man købe et par poser med hjem som en god souvenir.

Det er varmt i Tyrkiet om sommeren, og på gaderne står yoghurtsælgerne med deres små vogne. Ayran drikkes morgen, middag og aften som en lille forfriskning. Det er kærnemælk eller yoghurt, pisket op med vand og tit smagt til med salt – og mynte. Masser af is i glasset, og drikken er færdig! Netop at man tit drikker meget syrnet mælk og bruger kold yoghurt som sauce eller dip gør, at man altid føler sig godt tilpas – maven er i balance simpelthen. I Tyrkiet er yoghurt ikke blot en drik, men også sauce, suppe og dressing. Den bruges til mange ting i køkkenet.

Børek er de fyldte brød, som tyrkerne spiser morgen, middag og aften. Med fyld af spinat og fetaost, med hakkekød og løg, med fetaost og mynte er der stor variation i disse dejlige brød. Hovedretten er tit en sis kebab, et grillspyd og mange forskellige salater. Her kommer også tit yoghurten ind som en kold sauce med hvidløg eller en dressing til salaten. Dolmas er også en populær ret - vinbladsruller, fyldt med hakkekød, ris og krydderier. Dolmas kan også være andre retter, blot det er noget med fyld i – fyldte peberfrugter, fyldte tomater, fyldte hvidkålsrouletter eller fyldte auberginer.

Den, der kan lide grøn mad, rejser ikke forgæves til Tyrkiet. Man praler tit med, at man i Tyrkiet kan lave auberginer på mindst 40 måder - om ikke 100! Der er i hvert fald mange gode aubergineretter, og den mest kendte er imam baildi, som betyder, ”præsten besvimede”. Det var sikkert af ren glæde over de lækre grøntsagsfyldte og ovnbagte auberginer.

Flere slags kebab end derhjemme
Kebab for en dansker er ikke, hvad kebab er for en tyrk.
Hjemme er vi vant til to eller måske tre slags kebab og slet ikke det udvalg, man pludselig bliver stillet overfor i kebabens hjemland.
Tyrkerne elsker at spise kebab, og bruger spisen til både et hurtigt mellemmåltid samt hovedmåltid.
Kebab betyder slet og ret marineret kød, og her følger en liste over de mest almindelige og spiste kebaber:

Dönerkebab: Strimler af okse-, lamme- eller kyllingekød som lægges i et overskåret franskbrød eller en såkaldt dürüm/ pandekagebrød sammen med salat, løg og krydderier.
Godt, billigt og klar til at blive taget med på farten.
Iskenderkebab: Samme ingredienser som en dönerkebab.
Serveres dog på en tallerken og med tilbehør som yoghurt og salat.
Adana-kebab: Kommer fra den tyrkiske millionby af samme navn.
Adanakebab er godt krydret oksekød klemt fast omkring et spyd og herefter grillet.
siskebab: Store stykker af grillet okse-, lamme- eller kyllingekød sat på spyd sammen med stykker af peberfrugt.
Auberginekebab: Kød og aubergine grillet på spyd.