|
Bordeaux fejrer vinenSkrevet d. 16 Juli 2004
Sidste søndag sluttede den store fest "Bordeaux fête le vin". Det skete med shows og besøg af populære stjerner samt naturligvis smagning af en masse udstillede vine. I løbet af fire dage var der cirka en kvart million gæster, og 40.000 købte det særlige pas, der gav dem mulighed for at smage ti forskellige vine i de 215 opstillede telte.
Fest i krisens tegn Festen afholdes hvert andet år, skiftende med Vinexpo, og i år var den naturligvis præget af den økonomiske krise, der for mange mindre vinbønder er den værste siden begyndelsen af 70’erne. Vi skrev om krisen i sidste uge og kan med avisen Libération som kilde tilføje, at priserne på AOC-vinmarker i Bordeaux er faldet tæt ved 30% i værdi i løbet af to år. Kun de store cru-slotte mærker intet til krisen. Med 57 appellationer og 400 négocianter (vinkøbmænd) er det meget vanskeligt at nå til enighed om, hvad der skal gøres, men noget må der gøres. Blandt andet må man nedlægge vinmarker.
Du graver din egen grav I mandags havde vinbøndernes fagforening, FDSEA (Fédération Départementale des Syndicats d’Exploitants Agricoles), kaldt til demonstration i Bordeaux, og ifølge avisen Sud Ouest forløb den i ro og orden. 7-800 vinbønder gik fra Esplanade des Quinconces (Europas største plads) til præfekturet for at gøre politikere og offentlighed opmærksom på vinverdenens dybe krise. På nogle af deres skilte stod der: - Ved mindre end 1000 euro (for 900 liter rødvin) graver du din egen grav. |
Den franske regering svigter Den franske vinbrancheforening AFED har længe været i håret på regeringen, som den kalder for reaktionær og forstokket. Gennem de sidste ti år har regeringen nemlig varslet reformer for den hårdt trængte vinbranche – der sker bare ikke rigtig noget. Nu er AFED på banen med et projekt, der nok vil få de reaktionære politikere til at spærre øjnene op. Foreningen har spurgt regeringen om lov til at lave en fælles fransk vin, sammenstukket af Vin de Pays fra Frankrigs mange forskellige vindistrikter. Druerne skal dog være af samme sort og vinen af samme årgang. Navnet på vinen, der skal fremstilles med eksport for øje, bør være Val de France (Frankrigs dal), siger foreningen.
Vinavisen.dk
Se alle artikler
|