Så har Madgal holdt sommerferie

Skrevet d. 26 Juli 2004

af Lisse Trads

Var det sådan, I oplevede den ene uges ferie? Det var nærmest synd for jer. For det var i denne uge, den skulle komme, den sommer. Og kom den så? Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. Men det skal dog lige siges, at der har været en dag med sommer. Det var i tirsdags (20.07.04!).

Og jeg havde min familie, eller noget af den med til Lild Strand. Og Anna, mit københavnerbarnebarn havde på forhånd sagt: ”Når jeg besøger dig, Farmor, ønsker jeg mig fisk eller frikadeller, og så skal vi ud i din have og finde noget. Du har nemlig en have med mad.” Det får mig til at fortælle fiskehistorien, hvor Anna også har hovedrollen. Altså: vi to Foldagerboere, vores søn med kone og Anders og Anna tog til Vesterhavet, et sted hvor der måske kunne fås fisk, der kom lige fra havet. Ventetiden, der blev til en times tid, blev fordrevet med at samle sten og krabber sammen. Der blev snart lavet en hel stald med krabbeskrog, og de to små havde megen fornøjelse af dette. Endelig kom båden ind, og sammen med en del ”turister” flokkedes vi om fiskerne. Og der var noget at se på: torsk, rødspætter, krabber og hummere udgjorde en stor del af fangsten. Vi bestemte os for at komme i besiddelse af nogle rødspætter, hvorefter vi satte kursen hjemad. Fisken skulle så renses og flås, og børnenes interesse gik straks over til at erklære, at det var i hvert fald ulækkert. Anna sagde endda højt og tydeligt, at hun ikke skulle nyde noget af den aftensmad. Vi fik kartoflerne gravet op, og det var nu for resten morsomt at være med til, og så gik hun ud og legede. Jeg gik i gang med at stege fiskene, der var store og gode og så friske, at de næsten ikke var til at tvinge til at være på panden. Anna kom ind, og hendes første bemærkning var: ”Hvad er det, der lugter så godt?” Jeg løftede hende op, hun så spætterne sprutte på panden, og jeg fortalte hende, at det var de rødspætter, der var indkøbt sidst på eftermiddagen ved stranden. Hun var ikke helt så afvisende som før, og da vi kom til bordet, og hun smagte den første bid, var bemærkningen: ”Jeg vidste ikke, de smagte så godt!” Så var den livret skabt, og hvad havde jeg fået ud af at være bedrevidende?