| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Vind 10 kg ostSkrevet d. 26 Juli 2004Ost er en vigtig ingrediens i alverdens madlavning - også den danske. Fra at være meget konservative i vores forbrug af oste og kun indtage Danbo, sælges der i dag alverdens oste og igen er det nok charterturismens indtog som skal have en stor del af æren for denne "nyopdagelse" af ost. I øjeblikket har de små danske og udenlandske mejerier stor succes med deres oste. Det skyldes dels en stigende modvilje mod den store koncentration i mejeriproduktionen, som gennem de seneste år har medført en kedelig ensretning af smagen. Dels en søgen tilbage mod det oprindelige og sporbare - altså det gamle håndværk og mælken fra den enkelte bondegård. I Danmark er der pt. en god håndfuld mindre mejerier som klarer sig ganske godt med deres produktion af gode kvalitetsoste. Det er navne som bl.a. Nørup - Thiese - Naturmælk - Grambogaard - Steensgaard - Hedeagergaard m.fl. Flere af disse har efterhånden fundet vej ind i enkelte supermarkeders kølediske og er et must for enhver ostehandler. Endvidere leveres en del af disse lige til døren af bla. aarstiderne.com og GaardbutikkenDirekte.dk.
Se alle artikler |