HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Den franske vinhøst 2004

Skrevet d. 26 Juli 2004
Stor høst forværrer krisen
Det franske landbrusministerium spår, at den i alt vil resultere i 56,6 millioner hektoliter, fordelt i kvaliteter som vist i skemaet til højre.
Den meget store vinhøst vil naturligvis medvirke til at forværre den aktuelle krise i fransk vin, der giver et vigtigt bidrag til fransk økonomi.
    Sådan fordeler høsten sig i Frankrig
    ..............
    "" Årets høst I forhold til 2003
    AOC og VDQS 26,5 mio hl 21% mere
    Vin de pays 14,5 mio hl 9% mere
    Til cognac 8,2 mio hl 9% mere
    Anden vin, vinmost 7,4 mio hl 52% mere

......
Så mange lever af vinen
Der er i alt cirka 800.000 beskæftigede i fransk vin. Der er 144.000 selvstændige vinbrug, 850 cooperativer og 1400 handelshuse, og den årlige omsætning ligger på 11 milliarder euro, hvoraf de 5,8 milliarder ligger på eksporten. Vinen er således det femte største eksport-produkt efter biler, flyvemaskiner, medicin og elektronik.
I en tid, hvor den globale overproduktion er på over 6 milliarder liter, har Frankrig det svært med landets stærkt opdelte vinindustri og de tusinder af små producenter. De problemer er der ikke i de oversøiske vinlande med deres store vinfirmaer samlet på færre hænder.

Ministerens initiativer
Vinen er så vigtig for Frankrig, at landbrugsminister Hervé Gaymard i onsdags tog nogle initiativer for at lette livet for producenterne.
Producenterne i Bordeaux og Bourgogne vil fra og med årgang 2006 få tilladelse til at fremstille vin de pays med druenavne på etiketterne – dette for at imødekomme forbrugere, der ikke forstår navne på appellationer. Man vil således fx kunne markedsføre en "Bourgogne Chardonnay" og en "Bordeaux Merlot".

Flere initiativer
Moderne metoder, der indtil nu har været forbudt i Frankrig, vil sandsynligvis blive indført, dog ikke for AOC-vine, og kun hvis der foreligger en EU-godkendelse. Det gælder fx brugen af spåner eller stave af egetræ for at give vinen fadsmag – i stedet for at lagre den i dyre træfade. Det gøres mange steder, fx i Australien og USA.
Ligeledes undersøges mulighederne for at tillade kunstvanding, som jo er meget almindelig i oversøiske vinmarker.
Til visse vine vil det sandsynligvis blive tilladt at blande druer fra flere distrikter – fx at blande Cahors-vin i bordeaux, som man gjorde i gamle dage.

Dobbelt så mange penge – men ikke nok
Den franske landbrugsminister vil også fordoble det offentlige tilskud til markedsføringen af fransk vin – fra 10 til 20 mio euro.
Dette er dog stadig mindre end det årlige reklamebudget hos amerikanske Gallo.
Christian Delpeuch, der er formand for Bordeauxs CIVB, siger til Decanter, at det offentlige tilskud er ”helt utilstrækkeligt”.
..........



Se alle artikler