| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Mad på arbejde - gode ideer bliver til virkelighedSkrevet d. 28 Juli 2004Gennem partnerskabet med SiD har Fødevareministeriet fået et netværk af initiativrige personer på en række virksomheder landet over. Netværket kan - med hjælp fra Fødevareministeriet - søsætte projekter, der er præcis afstemt med kulturen på den enkelte virksomhed.Godt 4 måneder efter projektets begyndelse har en række spændende initiativer allerede set dagens lys. F.eks. har kantinepersonalet på Pressalit i Ry iværksat en kokkeskole for en del af virksomhedens ansatte. Gennem kokkeskolen håber kantinepersonalet at øge kantinebrugernes bevidsthed omkring den mad, de spiser på virksomheden. På Coloplast i Humlebæk har kantinepersonalet valgt at udskifte de skjulte fedtstoffer i kantinemaden med mindre fede produkter. F.eks. er mayonnaisen blevet sendt i skammekrogen til fordel for græsk yoghurt og ylette. På Larsen Danish Seafood i Løgstør har medarbejderne fået indført en frugtordning, der både giver dem masser af ekstra vitaminer, og samtidigt gør dem bedre rustet til at modstå de usunde fristelser gennem arbejdsdagen. I første omgang er indsatsen rettet mod otte pilotvirksomheder, der deltager i projekt Mad på Arbejde. De deltagende virksomheder bliver bl.a. opmuntret via møder, nyhedsbreve og deltagelse i konferencer. Når projektet slutter i 2005, vil erfaringerne fra de otte virksomheder blive opsamlet i et idékatalog, som skal danne grundlag for at udvide projektet til andre arbejdspladser. På www.mad-paa-arbejde.dk kan du løbende følge med i, hvad der foregår på de deltagende virksomheder samt finde flere informationer om projektet. Se alle artikler |