HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Ugens vinnyt

Skrevet d. 17 Juni 2005

Mitterand's vin på auktion
Den tidligere franske præsident Francois Mitterand's vinkælder sælges senere på måneden på auktion i Paris. De ældste flasker er Cognac'er en 1865 Cognac Delamain og to andre Grande Champagne Cognac'er fra 1916. Mitterand's familie stammer fra Charente, der er regionen ved byen Cognac.

Samlingen indeholder også portvin; 1957 Fonseca Vintage og flere meget interessante tyske vine. Og så der selvfølgelig klassiske franske vine som magnumflasker af Château Cheval Blanc 1970, Château Gruaud-Larose 1962, Champagne Krug 1982 og Château d'Yquem 1986.

Auktionen finder sted den 14. juni i Paris.

1. Cru'ernes pris falder med 33% i Bordeaux 2004

1. Cru slottene Haut-Brion, Margaux og og Mouton-Rothschild har alle offentliggjort deres 2004 priser og de er alle faldet med 33% i forhold til 2003. Château Lafite forventes at følge trop, mens Château Latour sikkert sigter højere, da Latour allerede er blevet dømt som den bedste vin i årgangen.

På trods af prisfaldet er prisen stadig højere en årgang 2002, hvor den var 60€.

Også mange af de såkaldte "SuperSeconds" har ladet priserne falde. Château Cos d'Estournel med 46% og Château Ducru-Beaucaillou med 40% i forhold til 2003. Men køberne er stadig sløve - for at sælge vinene opererer det engelske vinfirma Farr Vintners med en fortjeneste på kun 10% mod normalt 20%.

De vine der sælger bedst er hvor kvaliteten er i top og hvor prisen ikke er gået amok. Det drejer sig bl.a. om slottene Calon-Ségur, Grand-Puy-Lacoste, Léoville-Barton, Léoville-Poyferré og Pontet-Canet og så 2. vinene Clos du Marquis (2. vinen fra Château Léoville Las Cases), Les Forts de Latour og Pavillon Rouge de Château Margaux.

Napa Valley auktion sætter rekord

For 25. gang blev Napa Valley Wine Auction afholdt og det endte med en rekordomæstning. 10,5 mill. $ blev der samlet ind på en af de største velgørenhedsauktioner i vinverdenen. Auktionen er typisk amerikansk, hvor en masse rige mennesker kan more sig og bruge penge til et godt formål.

I år var auktionen peppet op med talkshow værten Jay Leno og Teri Hatcher fra tv-serien Desperate Housewives. Leno satte gang i løjerne med ordene: "This is a performer's dream - "Rich people who have been drinking!"

De gamle Mondavi brødre forventer flere joint ventures

De to gamle Mondavi brødre Peter og Robert, der begge er over 90 år gamle, planlægger flere joint ventures efter deres mere end 40-årige fejde. Det første resultat sås ved den nyligt overståede Napa Valley Wine Auction, hvor et fad med blandet vin fra Charels Krug og Robert Mondavi's To Kalon vinmark blev solgt for ikke mindre end 400.000 $.

I forbindelse med auktionen afslørede Peter Mondavi's søn Marc, at de to gamle taler sammen om flere fælles vine i fremtiden - måske i et nyt samlet Mondavi imperium, nu hvor det "gamle" Robert Mondavi Winery er solgt?

 



Se alle artikler