 |  | |||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
| Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
  |
JordskokSkrevet d. 30 August 2004Jordskokken kommer til Danmark og det øvrige Mellemeuropa, via Frankrig i 1700-tallet og bliver kendt som ærteskok. Omkring 1800 bruges den af bønder på Sjælland, hovedsageligt som foderplante, men den indgår også i husholdningen i supper eller stuvninger på lige fod med kartofler. Den finder tillige anvendelse som kaffeerstatning, og i 1848 nævnes en bager, der bruger den revet i sine brød. Under den store katastrofe i Irland i 1840'erne, hvor kartoffelskimmel Ødelagde høsten, hvilket spredte hungersnød og udvandring, fandt jordskokken anvendelse som erstatningsplante. Herhjemme blev der i slutningen af 1800-tallet gjort forsøg med jordskok som forøger af køers mælkeproduktion, men teorierne holdt ikke stik, hvorfor den bortfalder som foderplante. I stedet anbefales det at dyrke den som læhegn og som afstivning til kompostbunker. Jordskokken, der er nem at dyrke, men nærmest umulig at blive kvit bagefter, har en frisk og let nøddeagtig smag. Det er plantens knold, der er den spiselige del og denne indeholder et kulhydrat, inulin, som anbefales til sukkersygepatienter. I det hele taget har jordskokken et højt sukkerindhold, så højt at man i Belgien bruger den til fremstilling af alkohol. Jordskokken tåler gerne frost og dens friske smag bevares bedst hvis knaldene forbliver i jorden, til de skal bruges i madlavningen. Graves de op, bør de lægges i sand. Tilberedning: Jordskokker smager i frisk tilstand som en mellemting mellem nødder og æble. Se alle artikler | |||||||||||||||||||||
