| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Svensk mad og drikkeSkrevet d. 30 August 2004Husmandskosten spiser man ofte hjemme og til frokost på restauranter. Den tilbydes da som dagens ret. I Sverige er det almindeligt at spise varm mad til frokost. Ofte spiser man dagens ret i virksomhedens kantine eller på restaurant. Også i svenske skoler serverer man hver dag varm mad til frokost. Man forbinder ofte de svenske madtraditioner med "smörgåsbordet". Det er en buffet med mange forskellige slags varme og kolde retter. Til jul spiser mange julebord, som består af den samme slags buffet. Smörgåsbordet minder om det danske "kolde bord", som danskere får til jul og påske. Man må ikke glemme krebs og "surströmming", når man nævner de svenske madvaner. Krebs spises i august måned, mens "surströmming", som er en sildeart, der er konserveret ved saltning og gæring, kun i Norrland serveres som traditionelt måltid. Svensk brød opleves ofte sødere end dansk brød. Frem til 1800-tallet var sukker meget dyrt og da flere og flere efterhånden fik adgang til sukker, anvendtes det i overmål. Vanen med sødt brød har hængt ved siden. Sirupsbrød har tilmed fået sit navn efter sit sødemiddel. I Sverige spiser man ikke så meget rugbrød som i Danmark, i stedet spiser man kartofler og knækbrød. Der er mange som spiser groft brød, men det er ikke en så fast bestanddel af den daglige kost, som det er i Danmark. Den svenske alkoholpolitik har været og er stadig en kilde til mange myter om de svenske alkoholvaner. Man kan købe "lättöl" (maksimalt 2,25 volumeprocent alkohol) og "folköl" (2,8 - 3,5 volumeprocent) i supermarkeder. Vin, sprit og andre typer stærkt øl køber man i en speciel butik, som kaldes Systembolaget. Her har de samme åbningstider som andre butikker. Man drikker øl og snaps til den traditionelle svenske mad. Til snapsen synger man snapseviser, noget som tydeligt kan høres ved midsommerfester og krebsegilder, da festlighederne ofte er foregår udenfor. Sverige ligger på en 2. plads i statistikken over kaffeforbruget pr. indbygger i verden, og normalt bliver man da også budt på kaffe, når man kommer som gæst i et hjem. I Danmark er det helt almindeligt at byde på en øl, når man får uventede gæster, men i Sverige er det helt klart kaffe eller te, som er den mest almindelig drik at byde gæsten. Kaffe hører også sammen med det svenske ord "fika", som mange danskere undrer sig over. Det betyder at drikke en kop kaffe og spise en kage til. Ordet anvendes meget bredt for alt, som har med at drikke en kop kaffe. Se alle artikler |