| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Uden skyggen af tørret fiskSkrevet d. 30 August 2004af Bente Hoffmann Norske kogebøger?!? På et splitsekund står der klipfisk, lutefisk, myseost, spekemat og flatbrød malet i ansigtet på folk. Og tro mig, jeg har hørt alle de pudsige kommentarer, der kan findes på, om genren. Selv min venindes norske kæreste, som godt nok har tilbragt en del tid i København, morede sig kosteligt, da talen faldt på emnet. Der er simpelthen ingen, som forestiller sig, at norske kogebøger kan have et internationalt tilsnit og være interessante for et lidet fiske- og fårekødskonsumerende folkefærd som det danske. For norske kogebøger indeholder da ikke andet end fisk og får, vel? Sidste skud på stammen fra min oversætterhånd er SANDWICH, som netop er udkommet. En lille norsk bog om den hurtige og nemme spise, som med lidt snilde og opfindsomhed bliver til et helt måltid. Ordet sandwich kommer formentlig fra Sir John Montagu, den fjerde jarl af Sandwich, som levede i England i 1700-tallet. Sir John var en lidenskabelig spiller. Han var faktisk så besat, at han end ikke forlod spillebordet for at spise. Derfor bad han tjenerne om at bringe sig et stykke kød mellem to skiver brød, så han kunne spise og spille samtidig. Og hermed var sandwichen ’opfundet’. Siden hen er der sket meget med den sammenklappede mad, og en hel del af det kan man se i denne bog. Hvis man som jeg er lidt småforelsket i sommerhusidyl, udeliv og nordisk sommer, så er SOMMERMAD OG HAVELIV ikke til at komme udenom. Bogen fortrænger alt om, at regnen kan piske ned og solen gemme sig i dagevis, selv om det er sommer. Og det er helt bevidst. I bogens poetiske forskrift hedder det: ”Vi skal ha’ en snert af drømmesommer hele livet, uanset hvor vi er, og hvad vi tager os til. Vi skal bare lukke øjnene og huske det, sådan som det sikkert ikke var, mens vi mærker smagen af saft og hindbær på tungen.” Dette er to bøger, som begge punkterer alle forestillinger om, at norske kogebøger er kedelige og uinspirerende.
Nina Dreyer Hensley, Jim Hensley og Paul Løwe: SOMMERMAD OG HAVELIV. Lad Se alle artikler |