| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Drømmen om cookiesSkrevet d. 6 September 2004af Lisse Trads Hun var ikke vænnet til at have mange penge mellem hænderne, da hendes far var krigsveteran fra Vietnam, og moderen boede sammen med de 4 yngre børn i et mobilhome tæt på en større by i Michigan. Vores yngste søn havde været på udveksling i Michigan, var lige kommet hjem til Danmark og ville så gerne have lidt ungdom omkring sig. Meningen var det ikke, at vi så hurtigt skulle have flere i huset, men vi sagde ja, og vi kom aldrig til at fortryde det. At Valerie så blev ”min” udvekslingsstudent, og ikke hans, var der flere grunde til. Han var 3 år ældre end hende, og gymnasiet tog en del af hans tid, i hvert fald livet efter skoletid, og det havde hun jo ikke råd til.
Men en drøm havde hun! Hun ville lære mig at bage cookies, og specielt chocolate chip cookies. Hun fik fremskaffet opskriften fra moderen, og sammen med den kom målebægre (cups) og måleskeer. Det var virkelig nemt at bage dem, også uden at få vægten frem. Men en dag gik det med dem som med så meget andet i denne verden. De røg ud i et anfald af oprydningsmani. Opskriften har jeg stadig, med ½ , ¼ og 1 cup og skeerne (tablespoon og teaspoon – også i flere størrelser, men den er laver om, så den kan laves uden disse krumspring. Her får I den: Valeries chocolate chip cookies (18 stk) 100 g smør 50 g farin 100 g sukker evt. 1 tsk vaniljesukker 1 æg 200 g mel ½ tsk salt 50 g mørk chokolade (af god kvalitet) 50 g nødder Rør smør med sukker og tilsæt farin og æg. Mel blandes med vaniljesukker og salt og røres meget forsigtigt ud i smørret. Vend også grove stykker chokolade og de grofthakkede nødder i dejen. Lav kugler, der trykkes meget flade og sættes på bageplade (med bagepapir). Der skal være god afstand, da kagerne flyder lidt ud. 175 grader i 12-15 min. De skal være sprøde og lysebrune. Naturligvis kan de laves mindre, men så er det ikke Valeries cookies Vi besøgte hende i Michigan for nogle år siden, og behøver jeg at fortælle, at der var cookies på bordet! Se alle artikler |