| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Ugens vinnytSkrevet d. 24 September 2004Mondavi's bestyrelsesformand ærgelig over mediernes udlægning af frasalg Nu kritiserer Mondavi's bestyrelsesformand medierne for at have vendt tingene på hovedet i udlægningen af historien. Ted Hall siger at frasalget af luksusmærkerne især sker for at få dem på private hænder, hvor de ikke skal tage hensyn til kortsigtede resultater som følge af børsmarkedet. Samtidig vil frasalget give mulighed for at skabe et "meget virkningsfuldt lifestyle vinfirma". I dag udgør vine til en pris på under 15$ 86% af salget i mængde og 77% af den samlede omsætning. Men det er begivenhederne på de små luksus-vingårde, der er i mediernes søgelys (læs Mondavi familie-fejde!) og det overskygger de brede mærkers succes. I øvrigt mener Hall at frasalget vil gavne "shareholder value" - også for Mondavi-familien, der sidder på 40% af aktierne. I øvrigt retter Hall en misforståelse, idet luksusmærkerne ikke skal frasælges, men blot lægges uden for Mondavi Corporation. Det åbner muligheden for at de kan blive selvstændige selskaber med de nuværende aktionærer. Hærværk mod vinmarker i Alsace Tre vinmarker i Alsace er blevet vandaliseret i hvad der ligner rent hærværk. Overfaldene er sket over de sidste 2 måneder. Audrey og Christian Binner i Ammerschwihr var det seneste offer i sagen. I løbet af en weekend skar hærværksmænd omkring 1.500 Gewürtztraminer vinstokke ned til jorden på den kendte Kaeffer-Kopf vinmark. Selvom ødelæggelserne er store er der ingen, der har taget ansvaret for angrebene endnu. Audrey Binner siger, at de ikke fik en advarsel og at de ødelagte vinstokke var 20 år gamle. Nu kan der ikke produceres vin der før om mindst 4 år. Hun kalder ødelæggelserne for ren terrorisme. Ødelæggelser ser ud til at være foretaget af folk, der han kendskab til vindyrkning, da vinstokkene er skåret over på steder, hvor de ikke har mulighed for at komme sig igen. Og hærværksmændene har ladet syge vinstokke stå. Vinhøsten i Bordeaux gået i gang Den officielle start på årets rødvinshøst er fastsat til den 23. september af Fédération des Syndicats des Grands Vins de Bordeaux à AOC. Det er høsten af Merlot og Malbec, der skydes i gang i distrikterne Pessac-Léognan, Graves, Saint-Emilion, Pomerol og Lalande de Pomerol. De øvrige distrikter, herunder Medoc, følger mandag den 27. september. Den 23. september bliver startdatoen for Cabernet fastlagt. Vejret er i øvrigt rimeligt høstvejr; delvist skyet, tørt og temperaturer omkring 20 grader. I næste uge kan der dog komme enkelte regnbyger. Rockstjernen Mick Fleetwood lancerer ny vin Det er ikke hver dag, at en vinbonde både lancerer en ny vin og et nyt rockalbum. Men Mick Fleetwood, der udgiver en soloplade i denne måned, lancerer nu også en vin, Mick Fleetwood Private Cellar. For ikke-kendere er Mick Fleetwood en af stifterne og stadig medlem af Fleetwood Mac. Den første vin er en cuvée fra Californiens Santa Ynez Valley baseret på 75% Merlot og 25% Cabernet Franc. Den har lagret 30 måneder på fransk egefad. Mick Fleetwood dyrker ikke selv vinen, men køber fra små, kvalitetsbevidste producenter. Ideen er at have 4 forskellige vine, 3 røde og en hvid, med maksimalt 10.000 kasser af hver. Den første vin er fra 1998 og den findes kun i 6.000 kasser til en pris på 30 $. I øvrigt hedder Mick Fleetwood's nye CD "Something Big"...
Se alle artikler |