| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Ny offensiv for økologisk kyllingSkrevet d. 12 November 2004Ved udgangen af 2005 ligger nye, spændende, økologiske kyllingeprodukter i de danske kølediske. Sådan lyder ambitionen bag et nyt projekt, som i disse dage er ved at tage form på Gern Fjerkræ i Gedved i samarbejde med Videnscenter for Fødevareudvikling (VIFU) i Holstebro og Økologisk Landsforening . "Det drejer sig selvfølgelig om vækst for den økologiske produktion i Danmark," siger Bolette van Ingen Bro, direktør i VIFU, "men det drejer sig også om at vise, at Danmark er et foregangsland i hele fjerkræproduktionen. At dansk rimer på kvalitet på alle niveauer." I de næste måneder arbejder VIFU for at få hele kæden i produktionen involveret i projektet, og først i det nye år vil man gennemføre en analyse af kundegrundlaget for den økologiske kyllingeproduktion i Danmark. Allerede i efteråret 2005 forventes de første produkter at ligge i de danske kølediske, hvis projektet opnår den økonomiske støtte, man håber på. I brancheorganisationen Dansk Slagtefjerkræ er man også begejstret for projektet: " Med det her projekt viser branchen, at dansk fjerkræ også kan være økologisk, og kvalitet ikke blot er fransk, som det ellers har været normen blandt kokke herhjemme. Vi har i Danmark en bred differentieret produktion med høj kvalitet, og det er en historie, vi synes fortjener at blive fortalt," siger Jan Pedersen, direktør i Dansk Slagtefjerkræ. Mangel på producenter
Der er dog visse problemer forbundet med en udvidelse af produktionen. Der er i dag kun seks producenter af økologiske kyllinger i Danmark og Christina Smidt anslår, at man vil mangle mindst to producenter yderligere for at kunne opretholde den øgede produktion. Den manglende produktion kan betyde et tab for virksomheden: "Vi har netop lavet investeringer for op imod en mio. kr. i vores økologiske produktion, og det er derfor vi ønsker at få skabt et større marked, for der skal være økonomi i det, ellers er vi ikke med," siger Christina Smidt. Ny race på vej Se alle artikler |