HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Ugens vinnyt - uge 48

Skrevet d. 25 November 2004
Le Figaro giver 20 råd til at redde fransk vin

Den franske avis Le Figaro har trykt 20 gode råde for at få Frankrig ud af den nuværende vinkrise. I en 5-siders artikel bringes forskellige ideer og forslag fra den franske vinbranche til torvs. Her er forslag om at måtte tilføre træ-chips, rive vinstokke op og skærpe appellation-kontrollen. Men også anderledes indpakning indgår. F.eks. ønsker Olivier Decelle, der bl.a. ejer Mas-Amiel i Roussillon og et Bordeaux-slot, at komme sin cru bourgeois vin på 3-liters bag-in-box.

Robert Parker foreslår at tillade Bordeaux-producenter at plante nye druetyper, f.eks. Syrah og Grenache, mens Jean-Luc Thunevin fra Château Valandraud foreslår at blande vin fra Bordeaux og Cahors i en ny appellation, Vin de Pays d'Atlantique. Thunevin mener også at man må gøre op med måden at sælge vinen på, så de bedste vine også kommer i supermarkeder. "Det er alligevel der, folk handler", siger han.

Der er også flere mere forretningsmæssige forslag. F.eks. at markedsføringen over for kvinder skal styrkes, da det er dem, der køber vinene.

Cru Bourgeois klassifikationen skal laves om

76 Bordeaux-slotte, der ikke kom med i den nye Cru Bourgeois klassifikation fra 2003, har fået deres deklassifikation omstødt. Det har en regional domstol i Bordeaux bestemt. Domstolen har annulleret deklassifikationen men har ikke taget stilling til om de så nu må kalde sig Cru Bourgeois eller ej. Blandt de 76 slotte er Châteaux Preuillac, Bellegrave, Andron og la Clare.

De 76 slotte vil få deres vine re-eksamineret i starten af 2005 for eventuelt at blive optaget i klassifikationen igen.

Frost ødelægger vinmarker i Argentina

Forårsfrost har ødelagt en del af vinmarkerne i den sydlige del af Mendoza i Argentina. Det var ned til -4 grader og i en periode på 6 timer, men altså lang tid nok til at have en ødelæggende effekt. Omkring 4.000 ha var berørt af frosten og af disse er ca. 1.500 ha muligvis ødelagt. En af de berørte vingårde er O. Fournier, hvor vinmager José Spisso forventer at mellem 30 og 40% af vinstokkene er berørt. Især blandt tempranillo mens malbec ser ud til at klare sig bedre.

Følgerne af frosten bliver en mindre høst men kommer ikke til at berøre kvaliteten eller prisen.

 



Se alle artikler