Fra hakkebøf til hanebryst

Skrevet d. 6 December 2004

af Tina Juul Rasmussen, Økonomaen

Den menu, køkkenchef Mogens Pedersen og hans kokke tilbyder patienterne på Hvidovre Hospital, er sammensat af køkkenchefen, men har fået et ernæringstjek udefra. Og han mener, der er taget højde for at patienterne er både unge og gamle og har forskellige behov, blandt andet for energitæt mad osv.
    – Vi har et bredt udvalg – fra hakkebøf til letsprængt bornholmsk hanebryst over frikadeller og smørrebrød til Cæsarsalat og råkost. Og vi kan mærke, at plejepersonalet på afdelingerne er positive – vi hører, at patienterne spiser mere, fordi de selv har valgt og bestilt maden, og det forpligter lidt mere. Men vi kan ikke dokumentere det, fordi vores IT-system ikke fungerer endnu, siger Mogens Pedersen.
    Gytha Christensen er oversygeplejerske på hjerte-lungemedicinsk afdeling, som var den første, der fik mad fra det nye køkken. Hun bekræfter, at hendes personale har taget godt imod det nye koncept.
    – De har i store træk været utroligt positive, og vi har i fællesskab lavet research på hvilke problemer, der var hen ad vejen de første 14 dage, siger Gytha Christensen, som også sad med i projektets styregruppe. Og de har konstateret ‘flere mangler’, som hun udtrykker det, men fremhæver samtidig, at der er mange forhold, man må tage med i betragtning, når man vurderer projektet – blandt andet at plejepersonalet har mange opgaver at løse i det daglige, og at patienternes ernæring i pressede situationer bliver nedprioriteret, selvom det er en kerneydelse.
    – Dernæst viser undersøgelser, at 30 procent af vores patienter er underernærede, de er indlagt få dage, og mange er ældre. Det er dem, vi som udgangspunkt skal koncentrere os om – de andre skal nok klare sig. Ud af de 30 procent er det mit bud, at halvdelen ikke selv er i stand til at bestille maden eller vurdere, hvad de har behov for. Derfor bestiller plejepersonalet maden for disse patienter, serverer den og hjælper dem med at spise den. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Men som systemet kører nu, ved jeg ikke, hvad energi- og næringsindholdet i kosten er, fordi vores IT-teknologi ikke fungerer, siger Gytha Christensen, som ellers skulle registrere, hvad hver enkelt patient spiser for at følge deres ernæringsmæssige tilstand under indlæggelsen.

Ikke brug for salatblade

Hun påpeger også en række konkrete problemer i det nye koncept i en praktisk hverdag på afdelingen.
    – Vi mangler f.eks. findelt mad til den patientgruppe, jeg taler om. De har ikke brug for alle salatbladene – for nu at sige det lidt fladt. De efterspørger den mad, de kender. Vi har heller ikke længere noget at sætte i køleskabet til dem, som bliver indlagt efter kl. 20. Tidligere satte vi resterne fra frokostbuffeten fra, så der altid var lidt smørrebrød eller suppe at byde på. Vi sender også patienter hjem til tomme køleskabe, og mange af dem er så dårlige, at de ikke lige kan købe ind på vejen. Før bestilte vi en madpakke til dem i køkkenet, men det kan vi ikke længere. Det prøver vi så at løse ved at bestille ekstra mad og tallerkener og pakke det, så patienterne har noget at tage med hjem. Problemet bliver drøftet i styregruppen, og det bliver løst, siger Gytha Christensen.
    Endelig påpeger hun en detalje, som ikke kan gøres op:
    – Det sociale samvær i spisesituationen er forsvundet i konceptet, fordi man ikke længere spiser samlet kl. 12. Før gjorde jeg meget ud af, at patienterne skulle ud af sengen og ned og spise. Der var rum for en tradition – og ofte tror jeg, at der gled lidt mere mad ned, når de sad sammen. Sådan er det ikke nu.
    Disse erfaringer opsummerer Gytha Christensen således:
    – Jeg ser, at vi nu har en tilgang til maden, som ikke helt matcher de svageste patienter, vi har. Så jeg mener, at man skal genindføre noget af det, centralkøkkenet har at byde på, som matcher det, især vores ældre patienter ønsker. Jeg forestiller mig et menukort sammensat af de to koncepter, jeg mener ikke, det ene udelukker det andet.