Græskar - Cucurbita.
Præsentation af planten :
I USA er græskartærter, græskarbudding og græskarmos almindelig hverdagsmad i flere stater. Om efteråret, på Thanksgiving Day, er der tradition for at udhule græskar og skære mund og øjne i skallen og sætte lys indeni. Herhjemme begrænser de fleste sig til brugen af græskar i syltet stand og som sådan kan vi købe græskar i fødevare forretningerne året rundt. Det er sjældent at støde på den friske frugt som netop har sæson nu. På torvet kan vi af og til købe græskar i mange størrelser og faconer og farver. Det er en imponerende frugt, og det er sært at tænke sig at jorden virkelig kan fostre så store frugter på så kort tid. Frugten som er den foretrukne spise syltes i en sur sød sukkerlage, og sådan kender vi den bedst. Skallen kan være nærmest umulig at skrælle, men med hjælp fra en gammeldags brødmaskine kan skallen skæres bort og frugtkødet skæres i skiver.
Dyrkning og opbevaring.
Græskar bør opbevares i en kold kælder, hvis det kan gemmes i længere tid. Når græskar begynder at blive bløde omkring stilken skal de anvendes snarest muligt. Græskarret ynder et varmt og solrigt sted at vokse, hvor jorden er frugtbar og fugtig. Kompostbunken er det ideelle sted og planten gavner samtidig komposten ved at nedsætte fordampningen og holde ukrudtet væk.
Kulturhistorie.
Græskarrets botaniske navn er cucurbita og den er beslægtet med squash, melon, agurk og asier. De fleste græskarsorter vi kender til i dag stammer fra Sydamerika. f.eks. centergræskar, mandelgræskar og moskusgræskar, hvorimod flaskegræskarret, der er beslægtet med pyntegræskar og calabas, stammer fra Afrika. Den art der kendes fra oldtidens Rom, menes at have været flaskegræskarret - og udbredelsen af dette er sket samtidig med kendskab til agurken.
Anvendelse i mad og medicin :
Græskarret er kendt over en stor del af verden og bruges forskelligt i husholdningen. I Afrika bruges de grønne blade bl.a. som spinat og i syden ristes kærnerne som snacks. Græskar bruges også i folkemedicinen til at afhjælpe nyresygdomme. Den har en mild afførende virkning og bruges også som middel mod diarre, da det suger tarmgifte til sig, ligesom man for sundhedens skyld har faste æbledage, bør man også have en græskar dag. I naturmedicinen anvendes dampet græskarkød ved reumatiske sygdomme. Græskarkerner bruges som middel mod bændelorm. Kuren tilberedes af 200 g kerner, der stødes fint og blandes med mælk og honning og så indtages blandingen om morgenen på fastende hjerte i to portioner. Bændelormen lammes, men slås ikke ihjel - og derefter tages så amerikansk olie der kan skylle ormen ud. Kærnerne kan også bruges som middel mod prostata. Verdens største græskar vejede 182 kg og blev høstet i USA.
Syltede græskar.
1 kg skrællet og skivet græskarkød uden skal og kærner
1/2 l eddike
750 g sukker
ca 2 ingefærknolde (friske eller tørrede).
Græskarkødet skrælles og skæres i ca 2 cm tykke skiver. De drysses med salt og overhældes med kogende vand, hvorefter de lægges i pres.
Lad dem stå ca 1/2 time og tag dem derefter op til afdrypning. Kog eddiken med sukker og ingefær og kog derefter græskarstykker-ne holdvis i lagen til de er klare. Tag dem op i nyskoldede glas. Kog lagen ind og hæld den over græskarstykkerne. Tilsæt konserveringsvæske og bind straks til. |
