HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Nu har vi altså jul igen...

Skrevet d. 8 December 2003

Står julens traditioner for fald i denne teknologiens tidsalder. Nej - vi er faktisk utrolig loyale over for de juletraditioner som vore forfædre skabte. I langt de fleste danske julehjem står menuen juleaften på and og ris a la mande. Som en klar nr. 2 kommer gåsen og herefter kalkunen.

Helt siden vikingetiden har juletiden været en tid til fest. Sidst i november (slagtemåneden) blev svinene drevet hjem fra skovene, hvor de havde spist sig fede. Juleaften fik man som regel friskkogt skinke eller flæskesteg, men inden maden kom på bordet, blev svinehovedet båret ind - festlig dekoreret. Desuden fik man bl.a. medisterpølse og blodpølse. Denne menu holdt sig helt frem til 1800-tallet hvor gåsen fik sit indtog. Det var dog kun i byerne, på landet spiste man stadig gris eller slagtede en and. Omkring år 1900 kom kalkunen til, men det er først i løbet af de sidste 30 år at denne for alvor har udbredt sig. Sikkert som en følge af de velmenende kosteksperters fedtforskrækkelser.

Risengrøds traditionen stammer fra 1800-tallet da det blev muligt for almindelige borgere at købe risengryn. Ca. år 1900 kom der en ny variation af grøden - nemlig ris a' l'mande (ris med mandler). Ris á l´amande er - navnet til trods - en helt igennem dansk ret. Ris á l´amande blev opfundet omkring århundredskiftet, nogenlunde samtidig med, at risengrøden begynder at blive mere almindelig. Tidligere var risengrøden en temmelig eksklusiv form for grød, da der jo bruges forholdsvis kostbare ingredienser: ris - en importeret vare, sødmælk samt smør, sukker og kanel til at komme ovenpå, hvis det skal være "rigtigt". Noget tyder i øvrigt på, at ris á l´amanden får et særligt skub fremad i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig

Siden 1600-tallet har æbleskiver været en delikatesse, som ikke kun hørt til julen. Oprindelig tog man en skive af et æble, som man dyppede i en dej og bagte eller kogte i smør. Senere blev det almindeligt at stege æbleskiver, som vi kender i dag. Æbleskiver hørte til bondesamfundets godter. Mange steder fik karle og piger et bestemt antal til fortæring i julen, hvilket regnedes som en stor delikatesse. Æbleskiver var en form for bagværk, der tidligere var meget populært, da "skiverne" jo kan bages uden brug komfur. Før komfurets tid var småkager, sandkager mm. stort set ukendte, og juletidens største lækkerier var derfor bl.a. æbleskiver og klejner, der som bekendt koges i fedt, og heller ikke er komfurkrævende.



Se alle artikler