|
|
AppelsinSkrevet d. 10 Januar 2005 Citrus sinesis. Forestil dig at man ikke kendte appelsiner, og tænk på hvor mange produkter vi måtte undvære; appelsin juice, appelsinmarmelade, appelsinsodavand osv. Af alle citrusfrugter er appelsinen den, der har størst økonomisk betydning og i mange af sydens lande er den en vigtig eksportartikel Appelsintræet stammer fra det sydlige Kina, og deraf kommer det botaniske navn sinensis der betyder "fra Kina".. Det danske navn appelsin kommer af det tyske ord "apfelsine" der er udledt af ordet "Sina-apfel" der skulle betyde "æblet fra Kina". Det blev først taget i dyrkning i Sydeuropa i middelalderen, i året 1553, hvor hertug Antoine af Bourbon vovede de første dyrkningsforsøg på sine sydfranske godser. Han havde held med dyrkningen, og snart blev det populært blandt fyrster at have et mindre orangeri. Dengang regnede man dog ikke frugten for noget særligt, fordi de fleste frugter var meget syrlige og bitre. Det var først i 1700 tallet at de første appelsinplantager blev anlagt. Et appelsintræ bliver 4 til 8 meter høj og kan opnå en alder af 100 år. Træet får mørkegrønne, blanke blade og store hvide velduftende blomster. Træerne er ofte stærkt tornede. I middelhavsområdet blomstrer træerne om foråret og bærer frugt om vinteren. I dag importeres appelsiner fra Californien, Nordafrika, Italien, Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Frugterne kan være længe undervejs, og derfor plukkes de ofte før de er modne på træerne, hvilket får indflydelse på smagen. Den bliver mere syrlig, mindre sød og aromatisk. For at frugten skal kunne holde sig under den lange transport, og undgå svamp og andre sygdomsangreb, sprøjtes de ofte med stoffet diphenyl, et svampemiddel som præparerer skrællen mod mug og dette gør at det ikke er tilrådeligt at anvende skrællen i husholdningen. Store mængder af citrusfrugtskaller bør ikke kastes på komposten, da svampemidlet kan stoppe omsætningen i komposten. Vi kan købe usprøjtede citrusfrugter i dag, for af skrællen kan man lave dejlig marmelade, og i mindre målestok går det også an at anvende skrællen fra sprøjtet frugt. Hvis man vil gardere sig, kan man vaske frugterne i sulfovand, idet sulfoen kan fjerne noget af stoffet diphenyl. Statens husholdningsråd har lavet forsøg med appelsiner sprøjtet med diphenyl, og påvist at svampemidlet vandrer ind i det hvide lag på appelsinen når den opbevares ved stuetemperatur. De anbefaler derfor at man holder frugten i køleskabet, til man skal bruge den. Man skal vaske sine hænder godt efter at have skrællet frugten, da diphenylen ellers sætter sig på fingrene p.g.a. appelsinsaften. Appelsiner er saftige og C-vitaminrige frugter der er et godt kosttilskud om vinteren. Frugten spises af mange som mellemmåltid og den er almindelig ingrediens i frugtsalater og som pynt på kager og smørrebrødet, i punch og meget mere. Der menes at eksistere over 400 appelsinsorter, men af disse er kun 30 af økonomisk betydning. Der skelnes gerne mellem lyse appelsiner og blodappelsiner, de lyse blev tidligere kaldt for "Jaffa appelsiner" og er de mest dyrkede. Blodappelsiner har rødligstribet frugtkød. Appelsiner indeholder 5 forskellige frugtsyrer og 3 forskellige slags frugtsukker, der er 14 forskellige vitaminer og især C-vitamin. Flere mineralstoffer, og deriblandt et pænt indhold af fosfor. Appelsiner kan gemmes i køleskabet og aldrig sammen med æbler hvis indhold af ætylen kan fremskynde råd i appelsinen.
Appelsinris
3 appelsiner
4 dl kogte løse ris (evt. en rest grødris)
4 dl flødeskum
1 spsk. kokosmel
1 dl appelsinsaft
evt. en spsk. florsukker
2 spsk. hakkede mandler
Appelsinerne skæres i små tern og blandes med de kogte ris, flødeskum, kokosmel, appelsinsaft, evt. florsukker og hakkede mandler.
Se alle artikler
|
