| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Smiley-ordningen er populærSkrevet d. 7 Januar 2005Smiley-ordningen med de fire forskellige mere eller mindre glade smiley'er blev indført i 2001. Siden da er forbrugernes kendskab til ordningen øget, så 94% af alle forbrugere nu kender ordningen. 95% synes, at det er en god eller meget god ide at give bl.a. butikker og restauranter "karakter" i form af smiley'er for deres evne og vilje til at overholde reglerne for fødevaresikkerhed. Forbrugerne siger også, at de holder øje med butikker og restauranters smileys. Otte ud af ti forbrugere vil fravælge en restaurant, hvis den har en sur smiley, siger de i undersøgelsen. At det ikke kun bliver ved snakken bekræftes at, at over halvdelen af de spurgte siger, de faktisk har fravalgt en restaurant, fordi den havde en sur smiley. "Analyserne viser helt klart, at forbrugerne er meget glade for smiley-ordningen, og at de bruger smiley'erne til at vælge, hvor de vil spise og købe ind. Smiley-ordningen er en god måde at skabe åbenhed omkring fødevarekontrollen, og den giver forbrugerne en meget større sikkerhed i valg af butikker og restauranter", siger familie- og forbrugerminister Henriette Kjær. Virksomhederne bakker i stigende grad op om ordningen. Otte ud af ti mener nu, at smiley-ordningen er en god ide, og samtidig føler de sig retfærdigt behandlede af kontrollen. Det gælder også virksomheder, der har fået en mindre glad eller sur smiley. "Det viser, at smiley-ordningen har fundet sin form, og at virksomhederne bruger den til at sætte fokus på fødevaresikkerhed. På den måde lever ordningen op til sit formål, nemlig at styrke fødevaresikkerheden", siger Henriette Kjær. Smiley på nettet Adressen er www.fvst.dk/Smiley. Her kan man også vælge at abonnere og få tilsendt smiley'erne, for de virksomheder, man gerne vil holde øje med. Se alle artikler |