HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

kaffe

Skrevet d. 17 Januar 2005
Kaffens opkvikkende egenskaber spredtes hurtigt, men man mener ikke, at kaffen blev kendt som drik før omkring år 1000. Imidlertid har vi ingen konkrete beretninger om kaffe før ca. 1450, hvor en arabisk sheik og embedsmand under en rejse til Ethiopien blev så fascineret af kaffens gode egenskaber, at han, da han kom tilbage til Arabien, gav kaffen sin officielle velsignelse, og bød de fromme at drikke kaffe, så de selv om natten kunne hengive sig i bøn.
I 1665 mener man, at den første kaffe blev indført i Danmark
Kaffeplantens botanik
Coffea, som er den latinske betegnelse for kaffeplanteslægten, tilhører Rubiacea plante-familien, der omfatter ca. 350 slægter med 4.000 arter, hvoraf en stor del er medicinalplanter. Coffeaplanten stammer fra Ethiopien, hvor den, når den vokser vildt, kan blive 10 meter høj.
Normalt bærer kaffetræer først frugt efter 3-4 år og topper udbyttemæssigt efter 20-25 år, og sikrer således at træerne konstant giver maksimalt udbytte. Man har dog set kaffetræer på over 100 år bære frugt.
Kaffetræet er særdeles sart og modtageligt for angreb af både insekter og sygdomme. En græshoppesværm kan fx på få timer ødelægge en hel kaffeplantage ved at æde alle træernes blade.

Se alle artikler