Uden el ingen øl

Skrevet d. 17 Januar 2005

Ikke én øl kan de brave bryggere i Thisted komme på flaske uden elektricitet. Ikke én dråbe kan de pumpe fra den ene tank til den næste.

Tørstige nordjyder med forkærlighed for nordenfjords bryg vil være henvist til at vente på, at strømmen kommer igen, mens de tærer på lagrene. Og i Thisted må brygmester Peter Klemensen efter bare én time uden el tage den tunge beslutning at hælde drikkeklar øl direkte ned i kloakken.

"Det sidste vi gør, inden vi tapper øllet på flasker, er at pasteurisere det. Hvis produktionen går i stå, er første offer det øl, der var ved at blive pasteuriseret. Så må vi kassere en mængde, der svarer til 20 kasser øl," konstaterer brygmesteren tørt.

Flere dage uden strøm vil mangedoble tabene. For selv om man i århundreder har brygget øl uden at ane noget som helst om elektricitet, er bryggerkunsten i dag helt afhængig af el. De sarte væsker overvåges af fintmærkende instrumenter, øllet pumpes rundt mellem kar, kedler og tanke, hældes på flaske og får kapsel og etikette på - alt sammen ved hjælp af el.

"Det er nærmest kun, når jeg smager på øllet, jeg ikke bruger el", siger Peter Klemensen, der i 22 år har været direktør for bryghuset og dermed ansvarlig for smag og lødighed af produkterne, fra de lyse og lette øl til de mørke og magtfulde.

Produktionen af øl i Thisted kræver lige så megen el, som 120 parcelhusfamilier bruger tilsammen, helt nøjagtigt 540.000 kWh om året. Ikke nogen ringe udgift for et lille bryggeri, men så er produktionen også på 25.000 hektoliter øl om året, eller rundt regnet 30.000 flasker pr. arbejdsdag, om man vil.

Opskriften på en ordentlig omgang øl lyder sådan her:
Man tager 900 kg spiret byg (også kaldet malt), 200 kg majspulver (også kaldet råfrugt), 3,1 kg humle og et passende kvantum vand. Så findeler, filtrerer, mæsker, koger, køler, gærer, lagrer og pasteuriserer man hele molevitten, inden man hælder den på flasker. Alt sammen under grundig overvågning og med kyndig prøvesmagning undervejs.

Resultatet bliver 18.900 flasker øl. Alt afhængig af type varierer produktionstiden fra nogle få uger til op imod et år.

"Nogle bryggerier kan fremstille en øl på kun to uger, men så er smagen også derefter. Sådan en øl skal helst drikkes ved temperaturer nede omkring frysepunktet", fastslår Peter Klemensen med ikke ringe foragt.

Som professionel "fejlfinder" smager han selv ved 14 grader. Mindre kan gøre det, men Klemensen fraråder på det kraftigste sine kunder at drikke øl direkte fra køleskabet, altså med en temperatur på 5 grader.

"Det er alt for lidt. Evnen til at smage og lugte går jo tabt ved den temperatur," siger den 59-årige ekspert, der af uddannelse er farmaceut, og hvis smagsløg har en stor del af æren for, at Thisted Bryghus i de senere år har været en virksomhed i vækst.

Æren deler brygmesteren hellere end gerne med sine 29 medarbejdere, der i dag laver 18 forskellige slags øl til tørstige danskere, hvilket især vil sige thyboer og aalborgensere. På det seneste er også københavnere kommet godt med. Det er navnlig special-øllene, de har fået smag for derovre i hovedstaden. Eksempelvis Porse Guld, den eneste øl i kongeriget, hvori porse indgår.

På hjemmebanen Thy er det Pilsner og Classic, der er topscorerne. Tilsammen udgør de tre fjerdedele af produktionen. Også de fem økologiske øl har bryghuset en vis succes med. Brygmesterens personlige favorit er Limfjordsporteren, som han har brugt 19 år på at perfektionere. Navnet købte han af Aalborg-bryggeriet Urban, da det lukkede i 1986.

"Opskriften giver jeg ikke fra mig. Men jeg vil godt røbe, at det er lakrids og røgmalt, der giver den enestående smag, næsten som tovværk på havnen," lyder det henført.

Opskrift eller ej, de brave thyboer brygger videre til glæde for alle ølelskere. Og så længe elforsyningen er i orden, er ølforsyningen i orden, lover de.