HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Fastelavn

Skrevet d. 4 Februar 2005

I Danmark har vi spist boller til fastelavn siden middelalderen for 1000 år siden - måske også før. Nogle kilder angiver, at prisen for at rise med et fastelavnsris altid har været en bolle eller et stykke hvedebrød. Tidligere var fastelavnsboller hvedeboller, og altså ikke wienerbrødsboller som i dag. Bollerne blev bl.a. solgt af omvandrende kagekoner. I 1700-årene kunne man fx spise dem ved at blande krummen med smør, og siden udbløde herlighederne i varm mælk.

Strutter var "boller", lavet med fire hjørner, og firknoppen minder om fire boller,
der er sat sammen.

Fastelavnskringler blev lavet af mel, vand, salt og kommen.Fordi dejen blev kogt før bagningen, kunne kringlerne holde længe, - helt op til et år!

Fastelavn kommer fra tysk "fastelabend",dvs. "faste-aften" - aftenen før fasten.

Før reformationen i 1536, var der strenge regler for,hvad man måtte spise i fasten.
Da stod menuen på groft brød, fisk og lignende.Kød, fint brød og mælkespiser hørte til på forbudslisten.

De sidste dage før den triste faste satte ind, skulle der så vidt muligt svælges i alt det forbudte: fint brød og fede spiser. Det satte præg på dagenes navne:Søndagen blev "flæske-søndag" og tirsdagen "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Først askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker.

Efter reformationen blev fasten afskaffet, men fastelavnen - som var en folkelig skik - blev bibeholdt.


Tøndeslagning i 1800-årene.
Ved denne lejlighed er "katten"
en dukke.
Katten af tønden
Ved fortidens tøndeslagning på landet,
var der ofte en levende kat i tønden.
Når bunden røg ud, 
styrtede det forskræmte dyr væk.
Som regel fik katten lov at løbe.
Men der er eksempler på, at katte blev jaget 
og pryglet til døde
 - som en slags symbol på alt det onde, 
man gerne ville være fri for, 
her ved forårets start.

Efterhånden gik man dog over til 
at putte fx en død kat,
eller en "kat" der var lavet af stå, 
gamle klude o.lign. ind i tønden.
Tønden kunne også, 
fx. visse steder i Vestsjælland,
rumme andre ting, bl.a. en død fugl eller aske.
I nyere tid blev det godter som æbler og lignende.

Men helt frem til slutningen af 1800-tallet,
kunne man stadig træffe steder, hvor man fortsat brugte en levende kat.
Et af de seneste eksempler på tøndeslagning med levende katte 
stammer fra 1880´ernes Reersø.
At "slå katten af tønden" er en skik, som er kendt i Danmark og Skåne,
- tidligere var tøndeslagning også populær i Holland, 
som måske har dannet inspiration for vores version af skikken.
I Tyskland havde kattene det heller ikke for sjovt til fastelavn,
her brugte man "katzenschlangen" - en slags rituelt kattedrab, 
hvor dyrene fx kunne blive levende begravet på marken.



Se alle artikler