| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Danske bryggerier: WinthercoatSkrevet d. 28 Januar 2005Brygkapaciteten er 800 liter, og vi kan brygge denne mængde 4 gange om ugen. Foruden bryggeren, Niels Jørn Thomsen, er også sønnen, Kristian, ansat i firmaet. Niels Jørns kone, Disa Fink, hjælper også til. Wintercoat producerer 4 faste øl: ESB, IPA, Oatmeal stout og More Please, samt skiftende sæsonøl. Bryggeriet Wintercoat blev til i 2003 på brygger Niels Jørn Thomsens fødegård ved Sabro, ca. 12 km nordvest for Århus. Vi havde længe gået med tanker om at starte et mikrobryggeri - Niels Jørn begyndte at brygge i 1970erne da han boede i Island, hvor salget af øl var forbudt. Hjemme i Danmark fandt han ud af (som så mange håndbryggere gør), at han kunne brygge langt bedre og mere interessant øl end han kunne købe. Det var kimen til drømmen om at blive brygger for livet. Bryggeriet begyndte i det små i lånte faciliteter og i grukedlen hjemme i kælderen i Sabro i vinteren og foråret 2003, men det var først med købet og opsætningen af et brugt 800 hl bryganlæg fra England i sommeren, at Wintercoat kunne komme i gang for alvor. Med megen hjælp fra venner og ølentusiaster, blev den gamle lade omdannet til brygrum og gærrum og de gamle kar blev pudset og gjort klar til det første Wintercoat bryg, en ESB, der blev leveret i begyndelsen af september. Siden da er det gået støt fremad, og indtil videre (sommeren 2004) er 8 forskellige Wintercoat øl kommet på markedet; 4 som faste øl og 4 sæsonøl.
Wintercoat øl er næsten alle af engelske typer. De eneste afvigere til dato er Boghvede og Yellow Jacket, som bruger belgisk hvedeølsgær. Vore øl er hverken pasteuriserede eller filtrerede. Vi foretrækker at drikke dem ved 10-12 grader celsius, helst tappet via real ale pumper (se billedet foroven), hvor man undgår unødvendig tilførsel af CO2. Boghveden bør dog drikkes iskoldt og med tilførsel af CO2. Vi leverer øllet i 19-liters Cornelius fustager, men de kan bestilles cask-conditioned på engelske firkin casks med et par måneders leveringstid. Se alle artikler |