Den nødvendige fusion(1)

Skrevet d. 31 Januar 2005

fra Mejeriforeningen

Men for Åke Modig, Arla Foods’ adm. direktør og en af hovedarkitekterne bag fusionsplanerne, handler det ikke om at blive størst. Det handler snarere om at undgå at blive for lille i fremtidens europæiske mejerilandskab. Om to selskaber, der supplerer hinanden ualmindeligt godt, når det gælder om at udbygge fodfæstet på de strategisk vigtige markeder i Skandinavien, Holland, England, Tyskland og Østeuropa.
”I Danmark ser man ofte Arla som mejerigiganten, fordi det er et stort selskab her. Men 2/3 af den danske mælk skal faktisk sælges uden for landets grænser, og på næsten alle andre markeder er Arla en ret lille spiller. Vi føler os virkelig ikke som mejerigiganten, når vi kommer ud på det tyske marked eller markederne i Italien, Grækenland eller Spanien. Det er vigtigt at huske, at selv et så stort andelsselskab som Campina Arla kun kommer til at have omkring 10 pct. af mælken i EU-25,” siger Åke Modig.

Man kan ikke matche detailhandlen
”Ser man bort fra Danmark, hvor vi i kraft af vores størrelse har et særligt ansvar, så har Arla et behov for at blive større på stort set alle andre markeder. For at blive synlige i det hele taget. Detailhandlen koncentrerer sine indkøb, færre køber mere hos den samme leverandør, og i den proces er der altid en risiko for, at den lille spiller bliver marginaliseret. Man er nødt til at have en vis minimumsstørrelse i hvert enkelt land for at få en fornuftig relation med detailhandlen. Det er ikke muligt at bygge et selskab op til en størrelse, hvor man kan matche detailhandlen. På mange af de markeder, hvor vi opererer, er detailhandelskæderne meget større, end vi kender fra Danmark. Så risikoen for at blive marginaliseret er helt klart til stede.”
”Men selvom vi ikke bliver en dominerende aktør, vil en fusion give os mulighed for at etablere stærke markedspositioner i Tyskland og England foruden på de hjemmemarkeder, de to selskaber har i Danmark, Sverige og Holland”, fortsætter Åke Modig.

Alternativ: Opkøb i Tyskland
”Ser man fusionen i et Arla-perspektiv, er der ingen tvivl om, at Campina har flere interessante strategiske markeder: Tyskland, Østeuropa og det hollandske hjemmemarked. Holland er faktisk et marked, hvor Arla har haft en ret pæn fremgang i de sidste år med vores specialoste. Det interessante er, at vi der ikke er i direkte konkurrence med Campina, da de ikke fremstiller den slags oste. Med Holland får vi yderligere et stort hjemmemarked, som gør, at vi kan foretage ’cross-border-sale’. Vi kan sælge Campina-sortiment i Skandinavien, og Arla-sortiment i Holland.”
”I Tyskland bliver vi større uden dog at blive en rigtig tung leverandør som i England. Men vi får skabt synergi og stabilitet på det tyske marked. Tyskland er jo i forvejen Arlas største eksportmarked, når det gælder ost. Sammen med Campina kan vi bygge et rigtigt stærkt fodfæste i Tyskland. Og skabe yderligere tilvækst. Det bliver et strategisk vigtigt marked.”
”Alternativet til en fusion med Campina er at gå på opkøb i Tyskland. Og det er en langt sværere og meget kapitalkrævende strategi, idet de tyske mejeriselskaber inden for specialoste er utroligt dyre.”
”Vi har jo England på plads, så man kan sige, at vi ordner en engelsk mulighed for Campina. Overordnet set komplimenterer vi hinanden rigtig godt, både når det gælder sortiment og kunder. Arla Foods er stærk inden for specialoste og en gul ost som mozarella, mens Campina har sin styrke inden for yoghurt, dessert og gule oste som gouda og edam. Der er meget lidt overlap. Samtidig har vi vældig mange andre vigtige eksportmarkeder tilfælles, hvor vi sammen kan flytte noget. Grækenland er sådan en marked, Spanien er sådan et marked, Italien er sådan et marked. Det giver nogle spændende muligheder for at vokse.”

Nye mejerier i Østeuropa
En af de helt store udfordringer - og muligheder - for et fusioneret Campina Arla ligger ifølge Åke Modig i Østeuropa.
“Campina er kommet lidt længere end os i Østeuropa, men vi har ikke fået løst det strategiske problem. Det ændrer ikke billedet. Det er et marked, som det er naturligt at bygge videre på. Man kan sige, at fusionen giver os en lidt bedre start.
Vi vil komme til at opkøbe eller etablere nye mejerier derovre. Etablering af nye er nok det mest sandsynlige. Hvis man ser på de mest fremgangsrige mejeriselskaber i Østeuropa, så er det dem, der selv har bygget. Det er faktisk svært at finde noget, som er fornuftigt fra begyndelsen. Østeuropa har behov for nye anlæg og nye mejerier, en fornyelse af mejeriindustrien.
Den del af Østeuropa, som er blevet medlem at EU, vil opleve stor forandring. Midlerne fra EU’s strukturfonde vil bevæge sig fra Syd- til Østeuropa. På det område vil vi se nye spændende projekter, og vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, om det er noget, vi kan deltage i.”

Læs fortsættelsen på fredag...