For meget forlangt?

Skrevet d. 20 Februar 2005

af Lisse Trads

Min datter forventer, at jeg bager boller, min ældste søn, at jeg besøger ham og tilrettelægger – for senere at lave – en konfirmationsmiddag for hans den ældste datter, min yngste søn forlanger, at vi skal besøge ham og hans familie i København i vinterferien, og at vi skal indfri et løfte om at passe deres 2 børn i påsken, når de skal til London, sådan bare for at more sig. Alt sammen er det venskabeligt ment fra deres side og ironisk fra min side. Men for nu at kunne holde til alt det, besluttede jeg mig for at tage på et helseophold i Tyskland. Og det har jeg lige været. Det er et privathospital og helsecenter, der ligger lige ud til Østersøen. Alle faciliteterne er helt i top, og det er maden sandelig også. Ikke noget med at have fordomme med tysk Bratwurst og tunge retter med kål, masser af kød og sovs. Nej, sådan er det ikke der. Var det sådan, brugte jeg ikke min tid og mine penge på noget sådant.

Morgenmaden er et opbud af alt, hvad der er sundt og godt for en slunken mave, der skal give energi til de mange bade og massager, kroppen bliver ”udsat” for i løbet af dagen. Tyske Semmeln er ikke det værste, man kan få, og det tyske rugbrød er mindst lige så godt som vores eget her i Dannevang. Kvark er noget, man kan blive forfalden til, i hvert fald i tysk udgave, for ikke at tale om diverse pølser og skinker. Og så de to ting, der virkelig hittede på min liste: Røget laks, der både duftede og smagte af frisk røg, og så noget skinke, der var hakket og blev ledsaget af kvark med nyreven peberrod. Det var bare godt. Til frokost var der salatbord i den størrelse, der på tysk kaldes Grosser Salat”. Der var alt, der kunne tænkes, og alt det, man ikke kunne tænke sig til. Som tilbehør var der en dag noget, jeg vil lave ofte. Det var en stor bagt kartoffel med masser af sauterede champignoner i citronkvarksovs. Middagen bestod af to retter. Og et eksempel på en middag er ristet fersk laks på bund af squash med fuldkornsnudler som tilbehør. Og som dessert ”Rote Grütze”, der ikke sådan bare kan oversættes som rødgrød. Nej, det var en rigtig god og velduftende kompot af røde bær med en klat kvark midti. Så også der blev der ødelagt nogle fordomme.

Sådan er det, når ”Hans er kommet udenlands”, selv om jeg ofte har været uden for Danmarks grænser, måtte også jeg bøje mig, ikke bare lidt, men helt ned i støvet. Og desuden er jeg flere år yngre efter denne tur. Så nu er jeg ung til at indfri alle de forlangender, folk måtte have. Så kom bare an. Jeg er ”fit for fight”