Frø, kryddeurter og tre indenlandske krydderier. En fortælling om nu og før.

Skrevet d. 28 Februar 2005

af Lisse Trads

Mange gamle blomster og næsten glemte grønsager har de i deres udvalg. Lige, hvad jeg ønsker mig allermest, kan jeg få herfra. Og det er f. eks. mange gamle blomster og næsten glemte grønsager. Men

jeg gør ikke, som Søren Kierkegaard. Han var i teatret med sin veninde, og da forestillingen skulle til at begynde, erklærede den store tænker: ”Forventningens glæde er rigtignok den største, så lad os gå hjem nu!” Jeg forventer mig meget i min have, men jeg venter med at lægge frøene i jorden et stykke tid endnu. Noget af det skal en tur i drivhus først, så det er jeg begyndt på, men resten venter. For jeg vil lige betro jer noget, og det er, at jeg ikke elsker at luge, i hvert fald ikke mere end nødvendigt.

Krydderurter er en af mine helt store passioner, og der er ingen ende på, hvad jeg har, og hvad jeg kan fortælle jer om anvendelsesmulighederne for disse vækster! Men så kom jeg til at læse i Madam Mangors kogebog, der jo ikke er så ny endda, og derfra skal I have side 1, hvor der står følgende:

Tre indenlandske Krydderier.

som anbefales unge Husmødre paa Grund af, at de kun koste lidt, aldrig tabe deres Kraft og derhos have den Egenskab, at jo tarveligere Maden er, desto mere forhøje de dens Velsmag.

Det første Krydderi bestaar i en bestemt og fast overholdt Spisetid, thi Mand og øvrige Deltagere i Maaltidet ere i Almindelighed ingensinde mere utaalmodige end i den Tid, der forløber efter det bestemte Klokkeslæt, og indtil Maden staar paa Bordet.

Det andet Krydderi er en snehvid Dug, en proper Anretning. Selv den tarveligste Kost faar en forøget Velsmag, naar Øjet med Velbehag hviler paa det hvide Linbned. det blanke Porcelæn, de klare Glas – og Tanken om en flink Husmoder knytter sig uvilkaarligt dertil.

Det tredje Krydderi er Husmoderens milde og venlige Ansigt, der lig Solen straaler over det hele og forjager de smaa Skyer af Utilfredshed eller Misnøje mes Et og Andet, som ellers kunne svæve på Husets Himmel og undertiden faa Lejlighed til at samle sig til en Regnbyge.

Fra en Fader til en Datter i hendes første Kogebog.

Det første Krydderi bestaar i en bestemt og fast overholdt Spisetid, thi Mand og øvrige Deltagere i Maaltidet ere i Almindelighed ingensinde mere utaalmodige end i den Tid, der forløber efter det bestemte Klokkeslæt, og indtil Maden staar paa Bordet.

Det andet Krydderi er en snehvid Dug, en proper Anretning. Selv den tarveligste Kost faar en forøget Velsmag, naar Øjet med Velbehag hviler paa det hvide Linbned. det blanke Porcelæn, de klare Glas – og Tanken om en flink Husmoder knytter sig uvilkaarligt dertil.

Det tredje Krydderi er Husmoderens milde og venlige Ansigt, der lig Solen straaler over det hele og forjager de smaa Skyer af Utilfredshed eller Misnøje mes Et og Andet, som ellers kunne svæve på Husets Himmel og undertiden faa Lejlighed til at samle sig til en Regnbyge.

Fra en Fader til en Datter i hendes første Kogebog.

Sådan var det engang, ok ja, der er kommet andre tider i vort lille land.