HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Påskens bord

Skrevet d. 17 Marts 2005

af Lisse Trads

 

Og så er der vel nogle, der siger, at det er ganske fint, men hvor er opskrifterne? Ja, ja, bare vent, et par af dem er på vej. I får silden og salaten, resten overlader jeg til jeres egen bestemmelse. For folk skal ikke fratages det frie initiativ og selvbestemmelse. De ord er ved at blive en vane i disse valg- og klassekamptider. Nå, nok med den politiksnak, nu er det noget så vigtigt som mad, det drejer sig om. Altså opskrifter:

 

Sild med sennepssalat (4 pers)

 

4-6 dobbelte sildefileter

 

1 tsk. Colmans sennepspulver

3-4 spsk. yoghurt (10 %)

1 spsk dijonsennep

1 spsk grov sennep

lidt sukker

en anelse lys balsamico

lidt dildfrø

salt og peber

 

1 porre

olie

friskhøvlet peberrod

rugbrød

 

Creme: Rør cremen sammen og sæt den på køl, gerne 1 time.

Skær den rensede porre i meget tynde ringe (som papir). Drys sildene med lidt salt og lad dem trække 10-15 min. Tør dem og steg dem på skindsiden i varm olie. Vend dem først, når de er gyldne. Kan serveres med det samme med rugbrød, creme, porrer og peberrod, eller det kan spises koldt

 

Couscous med grønt ( 4 pers)

 

100 g couscous

1 ½ dl kogende vand

1 røde peberfrugter (rensede)

1 orange peberfrugt (renset)

½  squash i tykke skiver

1 rødløg i både

10 cherrytomater

 

olie

50 g grønne bønner (let kogte)

reven skal og saft af ½  citron

hakket porretop

salt og peber

 

Kom couscous i skål, hæld det kogende vand over og lad den stå ca. 10 min. Pebrene lægges i ildfast fad, pensles med lidt olie og grilles under ovngrill, til de er sorte. De tages ud og puttes i en plastpose. Afkøles noget, og så tages skallen af. Så grilles squash, løg og tomater, dryppet med olie under varm grill 5-6 min. Der vendes i dem undervejs. Tilsæt bønner og grill yderligere 2-3 min. Grønsagerne skal være møre og let brune. Luft couscous med en gaffel, bland med resten og nyd det

Jeg lover, det er et forsøg værd. Og børnene! De er vilde med couscoussalat ’my way’

 



Se alle artikler