HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Ugens gode vine - uge 10

Skrevet d. 17 Marts 2005

I denne uge har jeg valgt 9 tilfældige rødvine og hele fire af dem er særdeles gode køb og får 5 stjerner. Og da de er i hvert sit prisleje er der noget for enhver smag og pengepung.

Den første er en rigtig god hverdagsvin. Det er argentinske Bodegas Esmaralda Puma Malbec 2004. Den er let til mellemfyldig  med pæn frugt og en let og behagelig, blød smag. Slutningen er overraskende lang, lidt frisk og gennemført behagelig. Og prisen er svær at slå. Den scorer 84/100 pts. og prisen er kr. 36,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Caldora Montepulciano d'Abruzzo 2003 er en mellemfyldig vin med dejlig moden frugt, meget bløde og runde tanniner og en dejlig tyk, kirsebæragtig smag. Vinen slutter blødt og let sødmefyldt. Skøn vin til prisen. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 54,95 v/12 fl. hos Wine Group.

Til 75,00 kommer der endnu en argentinsk vin, Bodega Weinert Carrascal 2002. Den er mellemfyldig med dejlig frugt og en blød og rund smag. Den har fin struktur og balance og er meget behagelig at drikke. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 75,00 hos H.J. Hansen Vin.

Endelig er der ugens bedste vin, Harbinger Merlot 2002 fra Napa Valley i Californien. Den er mellemfyldig med dejlig frugt, runde og bløde tanniner og en vidunderlig afbalanceret smag. Vist bemærkes fadlagringen men det er afdæmpet og flot integreret. Dejlig blød og flot vin til en super pris. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl. hos Wine Group.

Navn Region Årgang Score Pris
Puma Malbec - Bodegas Esmaralda Argentina 2004 84 36,95 v/12
Montepulciano d'Abruzzo - Caldora Italien 2003 86 54,95 v/12
L'Orangerie de Pennautier - Chateau de Pennautier Frankrig 2003 83 50,00
Sextant d'Or - L'Estello Frankrig 2002 85 85,00 v/12
Carrascal - Bodega Weinert Argentina 2002 87 75,00
Shiraz - Nugan Estate Australien 2003 85 78,95



Se alle artikler