Dicount stormer frem - men modtryk vokser i byerne

Skrevet d. 8 April 2005

“Vi har i dag knap 1.100 discountbutikker med en samlet markedsandel på over en fjerdedel. Det tal vil stige i løbet af de kommende 10 år, så discountbutikker vil sidde på 40 pct. af markedet.”
Det svarer til en vækst på næsten 50 pct. Vurderingen stemmer godt overens med investeringsplanerne fra Fakta, Netto – og Lidl, som forventes at åbne 50 butikker bare i år. Bruno Christensen vurderer, at endnu flere udenlandske discountkæder står klar til at rykke ind i de kommende år.
Mens discountbutikkerne i en årrække har taget livet af de mindre, lokale købmænd, vil næste bid af markedet i højere grad blive på bekostning af de større supermarkeder som fx Superbrugsen, Kvickly og Føtex med de brede og dyrere udvalg på hylderne.
“Disse kæder skal forrente 5-10.000 eller 15.000 varenumre, heraf mange dyre mærkevarer, som forbrugerne bliver mindre loyale overfor. Det hænger ikke sammen over for 1.200 varenumre i en discountbutik med mindre personale,” vurderer Bruno Christensen. Han henviser til, at 80 pct. af alle indkøb i dagligvaresektoren er koncentreret omkring 1.000 basisprodukter.

Unge mennesker kan nøjes
I takt med at discountbutikkerne overtager større og større markedsandele i Danmark, vænner stadig flere danskere sig stille og roligt til det smalle vareudbud. Uden at de egentlig mangler noget.
“Unge under 30 er vokset op med discountbutikkernes 1.200 varer og savner egentlig ikke de ekstra 5.000 varenumre i de traditionelle supermarkeder,” siger Bruno Christensen. Denne udvikling forstærkes af, at de yngre generationer ikke har lært god, gammeldags madlavning og derfor nøjes med simple råvarer og tilbehør i den daglige husholdning. De ældre generationer handler også i discountbutikker, men er i højere grad nødt til at supplere med specialvarerne fra de traditionelle supermarkeder.
“Hvis supermarkederne vil overleve, skal de genopdrage de yngre generationer i at føre en ordentlig husholdning, så de får brug for det store udvalg. Ellers giver det ingen mening at have 15 forskellige olivenolier, suppeben eller frisk timian i grøntafdelingen.”
Selvom discountbutikkerne vokser her og nu, forventer Bruno Christensen, at discountbutikkernes fremmarch vil klinge af i løbet af de næste 10 år.

Flere specialbutikkeri større byer
“Vi vil se en tilnærmelse mellem butiksformerne. Supermarkederne reducerer vareantallet og skaber samtidig en billig serie med 1.000 basisprodukter, som matcher discountforretningerne. Så bliver discountvarerne mindre interessante,” spår han. Dermed kan større supermarkeder blive attraktive ved fortsat at have et sortiment af specialprodukter.
“I de større byer vil de store supermarkeder have specialafdelinger for brød, frugt, og mejeri- og slagtervarer. Selvom vi er fokuserede på pris, vil mange i byerne godt betale for specialprodukter og kvalitet. Det handler om byboernes højere uddannelse og indkomst.”
Andre specialforretninger uden om supermarkederne vil også blomstre op igen. Bruno Christensen henviser blandt andet til udviklingen inden for slagtere og bagere.
“Hvor man i en årrække har talt om butiksdød, ser man nu stadig flere nye, spændende brødbutikker, der også vil sælge specialiteter. Og slagterbutikker, der præsenterer forbrugerne for et bredt udvalg af hel- og halvfærdige madløsninger.”
“Men det store udvalg vil koncentreres om 30 bymetropoler – byer på størrelse med Aabenraa og opefter. De øvrige landdistrikter må i stedet indstille sig på det smallere vareudbud – eller en køretur til metropolen, hvis man absolut skal have frisk timian,” forudser han.
Hvis den profeti holder stik, vil byer som Grenaa, Ikast og Korsør havne i discountkategorien, hvor frisk timian altså kan blive en mangelvare.

Lokale produkter vigtige
Et andet område, som vil få større betydning, er lokale produkter på hylderne.
“Kæderne skal lære at tænke i regioner. I Nordjylland findes fx en række re-gionale fødevareproducenter, som nord-jyder virkelig føler noget for,” siger Bruno Christensen og peger på Aabybro Mejeris is og ost som eksempel. Tilsvarende findes lokale bryggerier og slagtehuse med succes.
“Denne trend har flere udenlandske kæder praktiseret med succes – fx franske Carrefour. Og i disse lande står supermarkederne stærkere end discountkæderne, fordi de har plads til alternativerne ved siden af discountserierne og er bedre til at håndtere specialprodukter. De danske kæder har bare ikke fået øjnene op for det endnu,” siger han og henviser til, at discountbutikkerne stort set kører de samme vareserier over hele landet, mens supermarkederne som fx Kvickly har op til 10 pct. variation i udbuddet.