HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Konfirmationer og laksetærte

Skrevet d. 14 April 2005

af Lisse Trads

 

Der startes med portionsanrettet røget dyrekølle med grønsagsterrine, og selve hovedretten er så buffet. Efter mange ideer er det endt med rejetærte, Nannas laksetærte, kold ovnstegt ørred med sauce, røget kylling med grønne salater med æbler og oliven, kyllingesalat, pastasalat, grøn salat med høvlet parmesan og ristede pinjekerner, kartofler med pesto og godt brød, og så frikadeller, der er meget vigtige for Nanna, for ”Så er der nemlig også noget til de små”. Desserten er et kapitel for sig. Det skal være pandekager med is. Og dem laver hun selv, putter dem i fryseren, og så er de klar til brug.

 

Kan I ønske en bedre menu og et bedre barnebarn?

 

Det allervigtigste i menuen må være Nannas laksetærte. Den blev lavet til ære for hende første gang og serveres så tit i min familie, at det er lige ved at være et krav ved alle komsammener, så den får i opskrift på

 

Nannas laksetærte

Mørdej:

2½ dl mel

lidt salt

75 g smør

2-3 spsk koldt vand

 

Fyld:

2 porrer eller 4 løg

olie

150 fersk laks

 

Top:

2½ dl piskefløde

3 æg

lidt salt

 

Dejen køres i foodprocessor, til den samler sig om kniven. Tilsæt evt. mere mel.

Hviler evt. på køl.

Rulles ud og lægges i tærteformens bund og sider og prikkes med en gaffel.

 

Fyld:

Skyl porrerne meget omhyggeligt under koldt rindende vand. Skær dem i skiver på 4 cm, der halveres og skæres i fine strimler. Svits dem i olien – under omrøring – i kort tid, til de er bløde, men ikke brune!

Laksen skæres i strimler, og laks og porrer fordeles på bunden.

Æg, fløde og salt piskes let sammen

Bages ved 175 grader (varmluft) 30-35 min, til fyldet føles fast, og farven er lysebrun

 

Kan fryses færdig, optøs og lunes, til den er godt varm ved 175-200 grader ca. 15 min.



Se alle artikler