Hveder og historien bag

Skrevet d. 21 April 2005

Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød mv på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter.

Spadseretur fra 1747?
Den københavnske tradition for at spadsere på volden aftenen før Store Bededag kan sandsynligvis føres tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato, og stammede fra den gang, hvor Frue kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften, og klangen lokkede københavnerne ud at spadsere. Frue kirkes klokkespil blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807.  Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden.
Efter at Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns vold eller Kastellet, der tidligere havde været studenternes særlige mødested. 

Hveder

16 stk.

50 g gær
4 dl sødmælk
2 sammenpiskede æg
½ tsk salt
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk sukker
1 kg hvedemel

Lun mælken let og udrør gæren heri. Tag 2 spsk af æggemassen fra til pensling og tilsæt resten. Drys salt, kardemomme og sukker over melet, og tilsæt mel efterhånden. Ælt dejen til den er let og smidig. Lad den hæve 30 minutter. Slå dejen ned og form den til 16 boller. Læg dem på en bageplade og lad dem efterhæve 20 minutter. Pisk den gemte æggemasse med lidt vand og pensl bollerne. Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter. Lad bollerne køle lidt af, flæk dem, læg dem tilbage på bagepladen med skærefladen og lad dem tørre i ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter. Spises med smør og solbærsyltetøj.