Kom maj, du søde, milde - gør skoven atter grøn...

Skrevet d. 29 April 2005

Men krydderurterne er nu også sådan, at de kan tages af hver dag. Det er persille, timian, salvie, rosmarin og alle de andre. Her midt i april er der skam småbitte bladbeder. Den almindelige grønne, og lige i samme række er det de lilla, gule, orange og ildrøde, der pipper op. Der er ikke noget bedre end at tage de små blade, gerne sammen med stænglerne, lade dem falde sammen i en gryde, og så svinge en klat flødeost rundt. Det er bare så godt.

Men er du ikke lige så heldig som mig, så se, om du ikke er så uheldig at være ejer af nogle brændenælder. Var heldet ikke med dig, så må du en tur i skoven. Der plejer der at være rigeligt med dem. De kan skam godt bruges, og købes kan de ikke. Vil du ikke brænde dig, så ryk sådan nogle skud på en halv snes centimeter op med et rask tag, eller tag tykke handsker på. Jeg foretrækker det sidste. Pluk bare mange, for de holder sig på køl et par dage.

Hæld dem op i en stor sigte og hæld kogende vand over, så meget at de klasker sammen og bliver meget grønne. De lugter ikke godt, men trøst dig: det er giftstofferne, der vandrer væk fra nælderne. Lad dem dryppe af og brug dem som spinat eller som bladbeder. De smager også rigtig godt, stegt i olie og med citron. Her er både den varme udgave og den kolde højt på hitlisten. En omelet tager ikke spor skade af at blive lidt grøn af nælderne, og sammen med feta og en eller anden slags nødder er den et godt alternativ til så meget andet.

De er rigtig gode i en kyllingesuppe, der er kogt på kylling, løg, porrer, gulerod og salt og peber. Og der er ikke det mindste i vejen for, at du kan jævne suppen med et par kogte kartofler og lidt piskefløde, hvis du nu ikke kan undvære den fløde.

Og husk nu: du fandt selv nælderne, plukkede dem, blancherede dem, udtænkte, hvordan de skulle optræde, og så er der kun en ting tilbage: NYD DEM!