|
Italienske vineSkrevet d. 13 August 2004Italien er verdens største vinproducent med 21 procent af den globale produktion i 1999. Efter Frankrig og Spanien ligger Italien tredjepladsen på listen over vin importeret i Danmark. (2000) Landet producerer en tredjedel af Unionens vin, og langt den største del af produktionen er konsumvin, der drikkes året efter høsten. Italienerne selv drikker lette vine, men i de seneste år er produktionen og efterspørgslen steget af de "større" fyldigere vine, der ofte har lagret på egetræsfade - barrique. Udover de kendte Chianti vine fra Toscana og de store rødvine fra Piemonte regionen er andre områder også begyndt at forædle deres vine. Blandt de fyldigere røde vine kan nævnes Amerone vinen, der produceres øst for Garda søens sydlige ende, men også hos producenterne i mindre og mere ukendte distrikter som for eksempel Oltrepo distriktet syd for Po floden i Lombardiet eller hos de lette San Giovese vine fra Emilia-Romagna regionen begynder man at fremstille "større" vine.
Vin i Italien er en spændende jungle, hvor man skal smage sig frem. Det er der mange forklaringer på. Et par af dem er, at man først indførte officielle klassifikationer efter anden halvdel af 1900-tallet, samt at de italienske vin producenterne i gennemsnit kun dyrker vin på ganske få hektarer. Mange producerer faktisk kun til "hus-behov" og til familie og venner. Derfor kan nogle af de bedste italienske vine godt være uden klassifikation overhovedet. Heldigvis findes der mange dygtige ønologer, hvis næser, smagsløg og erfaring danske vindrikkere kan have stor nytte af.
kilde: italy.dk
Se alle artikler
|