HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Spansk mad

Skrevet d. 13 August 2004

af Eja Nilsson

Mandlerne og smagen for de søde desserter bragte maurerne også til landet. Da de spanske opdagelsesrejsende i 1600-tallet tog til Sydamerika, kom de hjem med kartofler og tomater fra Den Ny Verden - og det gav også genlyd i alle Europas køkkener.

Nationalretten
Paella er hele Spaniens ”nationalret”, men spises fortrinsvis ved Valenciakysten. Det siges, at oprindelsen er den enkle ret de fattige lavede for et par 100 år siden i en pande over åben ild med ris, vand, snegle, grønne bønner og andet grønt, de havde fundet ude i naturen. Senere supplerede man med andre ingredienser, og idag får man ved kysten mange slags arroces, risretter.

Der findes ovenikøbet et udtryk på spansk, som hedder ir de paella, det vil sige at gå til paella. Det betyder simpelthen at gå til fest!
Man får paella med kylling, kød og skaldyr, med fisk og skaldyr, med grønsager, med kanin som i Alicante, gratineret paella… der er mange muligheder.

Spanien er kendt for de fremragende tapas, småretter som serveres på både den enkleste bar og på de store restauranter. Midt på dagen ved 14-tiden spises hovedmåltidet med både tapas og flere retter, og derefter er der tid til siesta; så sover man, hvis man kan komme til det. Butikkerne er lukkede, og gardinerne er rullet ned i sommerhalvåret. Når man vågner igen, er der tid til en merienda, et lille mellemmåltid med kaffe og kage – gerne nyfriterede churros. Aftensmaden spises sent, og de fleste restauranter begynder først serveringen ved 21-tiden.



Se alle artikler