"Makkas"

Skrevet d. 22 August 2004

af Lisse Trads

Der er ingenting, der smager som frokost med madkurv i det grønne. Det får tankerne, i hvert fald mine, til at vandre tilbage til tiden, da vi som børn var på tur.

Vi havde en tradition for, at mine forældres søskende med familie tog en 2-3 ture i løbet af foråret og sommeren. Og så skulle der mad med. Og den kom i ”Makkas”, der var en madkasse af stål, med en masse skuffer af metal. De kunne så fyldes med smurte madder, og det var MADDER. Der var æg og sild eller senere på året tomat, sildesalat af den gode russiske, højrød og sød, pålæg fra slagteren, og hvad der ellers kunne findes på. Vi var ret så opfindsomme, men det allerbedste ved det hele var, at der måtte byttes! Og hver familie fik, som tiden gik og fantasien blomstrede, sine specialiteter.  Onkel Valdemar og tante Kristiane var specialister i kager, især sirupslagkager, onkel Niels og tante Magda havde slagterbutik, og de havde hjemmelavede røde pølser! Onkel Johannes var ungkarl, så han var bare med. Et par mostre, Astrid og Stinne medbragte deres mænd og godt hjemmelavet pålæg på brød, der var tyndt skåret og tykt smurt, og endelig var der Line og Petra, der sammen med deres familie var gode til at lave omeletter og tarteletter.

Vi så meget på turene, der mest gik rundt i Vendsyssel, og vi spiste mindst lige så meget. Hvordan mon det så gik? Mens turen stod på, gik det særdeles godt, og når natten kom, meldte mavepinen sig somme tider. Men, pyt! Luksus var det, og Forderne og Chevroletterne klarede turene med en forfærdelig hastighed på helt op til 60 km i timen. På en af disse ture så jeg første gang Skagen og naturligvis Grenen, og jeg så på samme tur min far i badebukser, og han kunne svømme. Det var en værre vandhund, var det. En del af oplevelsen var vel også, at min bror og jeg var sammen med vores ældre og yngre fætre og kusiner, som vi vældig godt kunne lide. Og en sådan dag var der jo ikke rigtig nogle forpligtelser, udover, at det forventedes, at vi opførte os ordentligt og pænt. Og det gjorde vi da så!

  Prøv at tage af sted i selskab med CYKLEN, gode venner ogdin version af ”Makkas”. Det vil I ikke fortryde!