Himmelske mundfulde
Tager du på tur til skov og hede, er det værd at lede efter sensommerens bær. De har en herlig smag - ikke mindst når de plukkes og spises på stedet.

I hede- og klitområder finder du især tytte- og revlingebær, mens de mere fugtige områder byder på mosebølle. Blåbær vokser hyppigst i lysåbne skove, krat og plantager, hvor også tyttebær trives. Tranebær finder du især i hede- og højmoseområder.

De gode steder kan du plukke bær i så rigelige mængder, at du også kan gemme dem til senere brug. De er alle fine til frysning.

En anden skøn spise i naturen er svampene, der h

Dødelig giftig Grøn fluesvamp er Europas absolut farligste svamp. Den er antagelig skyld i mindst 80 pct. af alle dødsfald, som skyldes, at folk har spist svamperetter med giftige arter. I Danmark er op imod en snes mennesker døde i løbet af de seneste hundrede år efter at have spist den grønne fluesvamp. Det sker også Stæren synger igen kraftigt i kortere perioder. Hugormen og andre krybdyr går i dvale, når nætterne begynder at blive kolde. Hasselnødderne modner sidst på måneden. Sortmejse, sumpmejse og topmejse har travlt med at samle forråd til vinteren. Tag ud i naturen På www.naturnet.dk kan du finde masser af oplysninger om aktiviteter i naturen. Du kan fx søge efter svampeture eller fugleture, men der er også mange andre tilbud året rundt. Smukke lyngbuketter Hedelyng er perfekt til tørrede buketter og kranse. Det gælder også de dyrkede sorter. En gang hårlak forlænger holdbarheden.

ar deres storhedstid i september og i første halvdel af oktober. Overalt skyder de op og sætter deres præg på naturen med flotte former, farver og specielle dufte.

Gå på svampejagt
Vil du selv lære nye svampearter at kende og samle dem ind til middagsbordet, er en god svampebog en absolut nødvendighed. Rørhatte og kantareller kan alle hurtigt lære at kende med sikkerhed. Der er ingen farlige forvekslingsmuligheder, men det er der i mange andre tilfælde. Dog kan det berolige, at de meget giftige arter stort set kan tælles på en enkelt hånd.

Hvis du smager på rå svampe, skal du huske at spytte ud igen. Så risikerer du ikke en forgiftning. I det hele taget skal du som hovedregel undlade at spise rå svampe. Mange gode spisesvampe er nemlig giftige i rå tilstand, men giftstofferne forsvinder eller uskadeliggøres helt, når svampene koges eller steges.

Spis et hekseæg
Vil du prøve en overraskende god smagsoplevelse, kan du gå på jagt efter stinksvampens ungdomsstadie - det såkaldte hekseæg. Selve stinksvampen er ikke spiselig - den har en afskyelig stank af råddent kød, der tiltrækker fluer og andre insekter, som lægger æg i ådsler. Men inden stinksvampen ?springer ud?, har den et forstadie - hekseægget, der er en undtagelse fra reglen om, at man ikke bør spise rå svampe. Hekseæggets stok, der ligger som en fast aflang kerne midt i ægget,kan nemlig spisesuden tilberedning.Den har en behagelig smag. Prøv selv!

Hedelyngen blomstrer
Foretrækker du nydelser for synssansenfrem for smagssansen, ersensommeren også en skøn tid.Søg fx mod hedelandskaber, ogoplev den kønne hedelyng i fuldtflor. På de jyske heder, i Nordsjællandog på Bornholm er densærlig udbredt og danner mangesteder store lyngtæpper. I resten aflandet vokser den mere spredt, fxpå sandede bakker og i plantager.

Hedelyng er en eneståendeplante. Der findes i hele verdenkun denne art i planteslægten Calluna. Alligevel er hedelyngikke bare hedelyng, for arten findesi mange forskellige sorter, der bl.a. varierer i farven på blomsterog løv. Også i Danmark kan de enkelteplanter af hedelyng variere isamme område eller fra egn tilegn. Prøv selv at gå på jagt eftersmukke eller særprægede varianter. Med lidt held kan du fx findeplanter med hvide blomster ellermed mere eller mindre gulligt løv.