HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Så er der dømt cykling Eller ”Hvordan man får venner til at invitere ens mand til middag!”

Skrevet d. 4 Oktober 2004

af Lisse Trads

Og hvad med en omvej? Det kan jo også være, at der er en grund til at kørte på cykel en gang mere denne dag, og så er der blevet cyklet 10 km, inden jeg ved af det. Jeg skal konkurrere med min mand, der i sommer er begyndt at cykle hver dag, og det er ture på 10-15 km. Første gang vakte det en del bekymring hos vore børn og mig. Der er nemlig en af dem, der en gang sagde, at det var farligt at låne deres fars cykel. Den var nemlig så lidt vant til at cykle, at den kunne slå ”føreren” af. Dette er blevet gjort til skamme i sommer. Den og Erling har klaret turene i fin stil og på en fin tid. Cykle sammen gør vi sjældent, da vi ikke har samme tempo. Det er lige som vore gåture,. Det er bedst at gå, gerne sammen, men bestemt ikke med hinanden under armen eller i hånden. Vi er og bliver for forskellige. Men det er vel ret beset det, der er charmen ved at være to. Vi vil ikke lave hinanden om, for så er der måske slet ikke noget at diskutere, og det ville da være en slem ting. For os er det vigtigt, at der er rum til os begge med vore særpræg og ideer. Det er nemlig en vældig svær ting at finde ud af, hvis ideer der er bedst. Sandheden er: Ingen af dem. De er lige gode eller lige dårlige. Men kan vi finde ud af det, så lad os dog.

 

Måske kunne nogle andre lære noget af det? Hov, pas nu på! . Når man ikke er så god til at gøre, som de andre mener, så er det vel egentlig bedst at tie stille, hvis det kan lade sig gøre. Det får mig til at huske dengang, da jeg begyndte at tage på kurser alene, og det endda i flere dage. Der var nogle – med skam at melde – kvindelige bekendte, der mente, det var synd for ”ham, der skulle være alene hjemme”. Mon han nu fik noget at spise? Da jeg havde hørt det et par gange, var mit forslag: ”Hvis I synes, det er så slemt, så inviter ham til middag!” En af dem tog imod udfordringen, og resten sagde aldrig mere noget om, ar det var synd for ham. Så der fik I en ide. Brug den, den er gratis.



Se alle artikler