Syd for Limfjorden, ikke langt fra Løgstør, ligger byen Vindblæs. Den er lige så lille, som den lyder til – mindre end 100 husstande – så der er ikke det store kundegrundlag at leve af for en osteforretning. Ikke desto mindre har Ostemanden fra Vindblæs levet i 45 år.
Forretningens biler kører rundt i Himmerland og holder i ni byer på faste ugedage og tidspunkter. På den måde udvides grundlaget for omsætning betragteligt. Folk strømmer til, når ostebilen holder i deres by.
“Der sker noget, hvor vi er. Vi slipper for husleje de mange steder og holder dermed omkostningerne nede. Vi går mætte i seng hver dag, så vi klager ikke. Vi er ikke som landmændene, der tror, det bliver bedre af at klage,” siger Ole Baadsgaard med et glimt i øjet.
Han har overtaget osteforretningen i 1980 efter sin far, Christian Baadsgaard, der i 1959 begyndte at sælge ost som et supplement til sin virksomhed som købmand. I dag er købmandsforretningen solgt til den lokale brugs, og ostesalget er mangedoblet.
“Folk handler hos os, fordi man kan smage, før man køber, og fordi vi lagrer ostene selv. Desuden giver vi rabat på endestykkerne, og vi er generelt lidt billigere end andre steder, fordi vi springer grossistleddet over,” forklarer Ole Baadsgaard.
Forretningen er forvandlet til et I/S med tre ejere ud over Ole Baadsgaard: Preben Østergaard, der har været kommis i købmandsforretningen siden 1965 samt Betina Zimmermann og hendes bror Robert Zimmermann, der begge er kommet til de senere år.

Lagring giver bedre ost
De har nogle faste mejerier, hvor de køber ost, bl.a. Rostrup, Mammen, Thise, Dybbækdal og Arla. De fleste ligger nogenlunde tæt på, så osteforretningen selv kan hente ostene.
“Vi har hentet masser af ost i Sønderjylland og på Fyn tidligere, men alle mejerierne er lukkede i dag. I Nordjylland er der nogle standhaftige fyre, som holder ved. Der er ikke så mange oste at vælge imellem som tidligere. Det går endnu, men udvalget skal helst ikke blive mindre, så må vi til at hente ost i Tyskland,” siger Ole Baadsgaard.
I forvejen har de flere udenlandske oste bl.a. brie, gorgonzola og gedeoste, og alt kan skaffes hjem på forespørgsel.
De lagrer selv ostene, så de får den rigtige konsistens, og for at få dem til at smage af mere end oste direkte fra mejerierne. Lageret har med 9-10 grader en noget højere temperatur, end mange mejerier bruger.
Preben Østergaard vender selv ostene med jævne mellemrum, det har han altid gjort, og det fortsætter han med, selvom lageret er vokset betragteligt, siden det startede med ca. 100 oste.
 “Selvfølgelig er det tungt, men det er et spørgsmål om tilvænning. Jeg kan godt lide det, og jeg får en god føling med, hvornår ostene er klar,” siger Preben Østergaard.
Både han og Ole Baadsgaard er købmandsuddannede. Deres forudsætninger som ostehandlere kommer af årelang interesse og masser af smagsprøver.

Kunderne  kommer igen
De fleste kunder foretrækker en ikke for fast ost med smag, er erfaringen i osteforretningen. Ostene i supermarkedet er ofte hårdere, fordi de skal være ret faste for at kunne stables i køledisken.
“Vores lave priser kan måske være det, der lokker folk til i starten, men når de først har prøvet os, kommer de igen,” siger Ole Baadsgaard.
“Det betyder noget, at man kan smage på ostene. Vores kunder er folk, der stadig ikke er ligeglade med, hvad de spiser,” tilføjer han.
Den ost, som er Ole Baadsgaards favorit, og som de sælger allermest af, er en 45+ fra Mammen Mejeri, der går under navnet ‘hyldeost’ eller ‘den
fra hylden’. Af den simple grund at osten altid har ligget på hylden lige bag disken i butikken i Aalborg, som de har solgt fra siden 1964.

En rullende forretning
Fra 1950’erne blev ostene solgt dels fra købmandsbutikken i Vindblæs dels fra torvet i Aalborg. Men i 1964 flyttede Ostemanden ind i butikken i Ågade.
I 1975 startede Ostemanden fra Vindblæs op på torvet i Aalestrup i en gammel, parkeret salgsvogn, fordi byens Landboauktion savnede en ostehandler. Og i 1987 købte virksomheden en salgstrailer, som blev brugt i Nørre Sundby og Hobro. Siden er det gået slag i slag, og i dag handler Ostemanden fra Vindblæs i ni byer ud over Vindblæs.
“Vi er hovedsageligt startet pga. aktiviteter i byerne, som har ønsket vores deltagelse. Det er vist kun i Aalborg, de har en osteforretning i forvejen. I Hobro havde de en, men i dag sælger den mest delikatesser og pizza,” fortæller Ole Baadsgaard.

Ostesalg i Aars
Ostebilen har besøgt Aars siden 1992, og den holder på Kimbrertorvet hver tirsdag.
Betina Zimmermann tager ofte til Aars. Så vidt muligt forsøger ostehandlerne at få den samme person til at komme til de forskellige byer.
“Folk kommer og beder om den samme ost som sidst, så det gælder om at prøve at huske alle kunderne,” siger Betina Zimmermann og rækker en pose over disken til en dame, der netop har refereret til en ost, som hun købte før jul.
Regnen siler ned, og blæsten river og rusker i vognen denne tirsdag, men folk står alligevel i kø, så snart vognen ankommer. Betina Zimmermann er godt pakket ind, så hun kan sagtens klare mosten. Alle kunder får et stort smil med på vejen. Indimellem vinker og hilser hun på folk på gaden eller andre handlende.
“Jeg startede med at sælge ost for fem-seks år siden, det var egentlig mest for sjov. Min mand og jeg har plejebørn, men jeg ville gerne lave lidt ekstra ved siden af. For et par siden ville min mand gerne prøve at gå hjemme med vores plejebarn, så han sagde sit job op, og jeg købte en lille andel i butikken og fik nogle flere timer,” fortæller hun.
Betina Zimmermann er uddannet social- og sundhedshjælper, men kan ikke arbejde som sådan, da hun har dårlig ryg.
“Jeg har nogle super kolleger. Jeg får aldrig lov at løfte på noget med min ryg. Og de vidste godt, at det var vilkårene, da jeg købte min andel,” siger hun.
Hun har lært de 30-40 forskellige oste at kende ved at smage på dem alle sammen.
“I starten gjorde jeg det til en vane at smage, hver gang jeg gav en kunde en smagsprøve. Nu skal jeg vænne mig til ikke at smage, for det feder jo, men jeg elsker ost,” siger Betina Zimmermann.